Inge Arends

    Jørn Juulhar citeretsidste år
    Majoren så på ham. – Hvad mener De, sir?
    – Jeg mener: Når De har indtaget broen og holder den, er der ikke en kat, der vil interessere sig for, hvordan De er havnet dér. Men hvis det slår fejl …!
    Patton skævede hurtigt til sin næstkommanderende, og oberst Codman forstod en fin hentydning. Han samlede sin stålhjelm op og forlod teltet med et hvisket: – Held og lykke, Hardt! Patton ventede, til de var alene, så sagde han: – Hardt, jeg ved, det er skrapt, hvad jeg forlanger; men hvis det slår fejl og de store kanoner begynder at spørge, hvad det var for en idiot, der sendte jer ud på sådan en opgave, må svaret være – ingen! Hans markerede ansigt blev pludselig stenhårdt. – Major Hardt, I vil komme til at stå på egne ben. Jeg ville være nødt til at fornægtejer, og De ved bedst selv, hvad det vil betyde.
    Major Hardt nikkede. – Javel, sir – ulydighed mod stående ordrer. Mere end nok til en krigsretssag.
    General George Patton satte sin stålhjelm med de tre glitrende stjerner på sit gråhvide hoved. – Netop, grynte
    Jørn Juulhar citeretsidste år
    Første kapitel

    Führeren vendte sig om mod sin kammertjener i døren til sovegemakket. – Tak. Linge. Jeg får ikke brug for Dem mere i aften. De kan gå.
    Linge, der samtidig var oberst i SS, bukkede. Han kendte formlen. Hans høje foresatte ønskede at være alene med sin elskerinde. Den lange, kedsommelige aften i Obersalzburg var ovre. Han glædede sig til at kunne krybe i seng og sove og helt overlade sin Führer til den buttede, rødmossede, forhenværende fotomodel.
    – Godnat, sagde Linge dæmpet og undlod det traditionelle »sov godt!« hvilket under de foreliggende omstændigheder ville kunne udlægges som en frækhed. Inden døren lukkede sig, kunne han høre sin foresatte kalde på »Tschapperl«, den lidt nedsættende, bayerske betegnelse, Adolf Hitler ofte brugte om sin elskerinde.
    Eva ventede på ham i sit soveværelse, der med sine absurde kniplingsgardiner og forhæng tydeligt genspejlede hendes tomhjernethed – præcis som hendes konversation hele aftenen havde gjort det i den store pejsestue, men som den midaldrende Führer engang havde sagt til sine betroede venner fra indercirklen, Speer, Hoffmann og et par andre, en intelligent mand gør klogest i at tage en primitiv og naiv kvinde til elskerinde, blot for sin seksuelle tilfredsstillelse.
    Han skød tanken fra sig. I nat måtte han koncentrere sig om de behageligere ting her i livet; det var trods alt derfor, han var fløjet hertil fra sit hovedkvarter i »Ulvereden« – for at nyde et par dages frihed i bjerghytten og glemme krigen, og især den fortvivlede situation på den italienske front. Han så ned på hendes veldrejede legeme, der tydeligt aftegnede sig gennem den tynde silkenatkjole, som Bormann efter Hitlers udtrykkelige ordre havde indkøbt i Paris.
    – Er du klar? spurgte han, og der sporedes en ganske let hæshed i hans nasale stemme.
    – Ja, Adolf, svarede Eva henne fra sengen og slog øjnene ned. Selv efter alle disse år havde hun ikke vænnet sig til de besynderlige seksualvaner, som den største mand i Europa tilsyneladende havde. I virkeligheden var hun meget naiv – en ny Gerdi Raubal. Men Gerdi, hans niece, var for længst død. Hun havde begået selvmord.
    – Godt, sagde han og begyndte at knappe sin uniformsjakke op. – Så træk natkjolen op.
    – – –
    Eva Braun kvalte en gaben og rakte ud efter endnu et stykke chokolade fra æsken, der altid stod på hendes natbord. Führeren var ikke træt endnu; men den rastløse flakken i hans blik var borte. Det var lykkedes hende at tilfredsstille ham endnu en gang – Gud være lovet! Nu skulle hun blot underholde ham, til han følte, at det var tid til at trække sig tilbage til sit eget soveværelse. Men det hændte ofte, at Führeren ikke kunne sove, medmindre hans personlige læge, dr. Morell, gav ham en indsprøjtning eller endnu flere piller.
    I øjeblikket sad han i en af lænestolene, i pyjamas og med håret lidt i urede, tilsyneladende hensunket i grublerier. Der var ikke en lyd at høre, hvis man da så bort fra vindens susen om bjerghyttens hjørner og den taktfaste trampen af vagtposten
fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)