da

FLAMINGO

  • Inge Andersenhar citeretsidste år
    Det havde aldrig strejfet Hannah, at hun ville komme til Stony Cross Park.
  • Anette Elisehar citeretfor 2 år siden
    Eller, vent … det er meget mere sandsynligt, at han har fået en forfærdelig kønssygdom og vil fortælle mig det ansigt til ansigt. Hvilken sygdom ville være værst at have? Gonorre? Det er den, der er populær blandt fodboldspillere, ikke? Jeg ved ikke, hvad den gør, men det er åndssvagt at stave, så symptomerne må være rædsomme.
  • Karin Balle Madsenhar citeretsidste år
    Vi ankom til hendes etage, og jeg gav efter, da hun insisterede på at humpe ned ad gangen, da det var nødvendigt at bryde anspændtheden på en eller anden måde. Inde hos hende fandt jeg en pose frosne ærter i fryseren og hjalp hende ud på badeværelset, hvor jeg fik hende til at sætte sig på toilettet, mens jeg ledte under vasken efter noget klorhexidin eller en anden form for antiseptisk middel. Jeg endte med at nøjes med vand og brintoverilte.

    Hendes bukser var kun flænget på det ene knæ, men det andet var skrabet nok til, at jeg tænkte at begge knæ nok havde store hudafskrabninger. Jeg rullede hvert bukseben op, mens jeg ignorerede hendes forsøg på at tjatte mine hænder væk ved synet af de små stubbe på hendes ben.

    „Jeg vidste ikke, at du skulle røre min ben i dag,“ sagde hun og lo lidt.

    „Åh, stop.“

    Jeg duppede sårene med et vådt stykke vat og var lettet over at se, at det ikk
  • Karin Balle Madsenhar citeretfor 4 måneder siden
    For hun er villig til at yde de ofre, det kræver. Hvad ville der være sket, hvis du ikke var blevet udtaget til NHL?“

    „Jeg …“

    „Nej, lad være med at give mig et eller andet langt ude svar.“
  • Stephanie Olsenhar citeretfor 5 måneder siden
    Det kan godt være, jeg er ødelagt, men jeg kan stadig have det sjovt.”
  • Madsandhar citeretfor 10 måneder siden
    Det er ikke en tredages kneppefest eller noget, jeg inviterer dig til.”
  • Madsandhar citeretfor 10 måneder siden
    ”Nå, lige meget. Men det er da mig, der om nogen bør være jaloux. Er du klar over, hvor mange piger der kaster sig frådende over ham? Der sker konstant, selv når jeg er sammen med ham. Men vi har haft ét interessant tilfældigt møde.” Jeg holder en lille kunstpause. ”Vi stødte ind i Piper i biografen i Hastings.”
    Ramona gisper. ”Åhh, shit! Hvad sagde hun til det?”
    Tilfredsheden bobler i mig. ”Til at begynde med var hun supersød, men det var nok, fordi hun slet ikke havde bemærket mig. Hun flirtede med ham, men det var tydeligt, han ikke var interesseret, så hun begyndte i stedet for at snakke om ishockey, og så lige pludselig gik det op for hende, at jeg var sammen med ham og ikke bare stod i nærheden af ham, og så var det, som om hun var vadet lige lukt ind i en seriemorders fangekælder. Ren rædsel.”
    Ramona fniser.
    ”Logan præsenterede mig som sin kæreste, og jeg sværger, hun så ud, som om hun kunne slå mig ihjel på stedet.” Jeg føler mig dejligt meget hævngerrig, mens jeg fortæller historien. ”Hvorefter hun luskede af og sluttede sig til sine venner igen.”
  • Madsandhar citeretfor 10 måneder siden
    Grace

    ”Han dukkede simpelthen uanmeldt op midt i jeres studiegruppe?” Ramona ser ud til at more sig kosteligt, mens hun rækker ud efter sin kaffe. Det er første gang, jeg ser hende, efter vores akavede genforening tidligere på måneden, og det overrasker mig, hvor godt tilpas jeg føler mig. Der har ikke været nogen akavede pauser, ingen bitterhed fra min side, og hun virker oprigtigt interesseret i, hvad der sker i mit liv.
    ”Jep,” svarer jeg. ”Han forklarede sig med, at han bare ville aflevere en kaffe til mig, men det ved vi begge to bare var en dårlig undskyldning.”
    Ramona griner. ”Så John Logan er den jaloux type. Skal jeg være ærlig? Det kommer ikke som det store chok. Ishockeyspillere er spændt op med aggressioner. De er de her store alfahanner, der lader der gå totalt hulemand i den, når nogen prøver at snuppe deres puck.”
    ”Og jeg er pucken i det scenarie?”
    ”Så godt som, ja.”
    Jeg vender det hvide ud af øjnene. ”Nå, lige meget. Men det er da mig, der om nogen bør være jaloux. Er du klar over, hvor mange piger der kaster sig frådende over ham? Der sker konstant, selv når jeg er sammen med ham. Men vi har haft ét interessant tilfældigt møde.” Jeg holder en lille kunstpause. ”Vi stødte ind i Piper i biografen i Hastings.”
    Ramona gisper. ”Åhh, shit! Hvad sagde hun til det?”
    Tilfredsheden bobler i mig. ”Til at begynde med var hun supersød, men det var nok, fordi hun slet ikke havde bemærket mig. Hun flirtede med ham, men det var tydeligt, han ikke var interesseret, så hun begyndte i stedet for at snakke om ishockey, og så lige pludselig gik det op for hende, at jeg var sammen med ham og ikke bare stod i nærheden af ham, og så var det, som om hun var vadet lige lukt ind i en seriemorders fangekælder. Ren rædsel.”
    Ramona fniser.
    ”Logan præsenterede mig som sin kæreste, og jeg sværger, hun så ud, som om hun kunne slå mig ihjel på stedet.” Jeg føler mig dejligt meget hævngerrig, mens jeg fortæller historien. ”Hvorefter hun luskede af og sluttede sig til sine venner igen.”
  • Madsandhar citeretfor 10 måneder siden
    Grace

    ”Han dukkede simpelthen uanmeldt op midt i jeres studiegruppe?” Ramona ser ud til at more sig kosteligt, mens hun rækker ud efter sin kaffe. Det er første gang, jeg ser hende, efter vores akavede genforening tidligere på måneden, og det overrasker mig, hvor godt tilpas jeg føler mig. Der har ikke været nogen akavede pauser, ingen bitterhed fra min side, og hun virker oprigtigt interesseret i, hvad der sker i mit liv.
    ”Jep,” svarer jeg. ”Han forklarede sig med, at han bare ville aflevere en kaffe til mig, men det ved vi begge to bare var en dårlig undskyldning.”
    Ramona griner. ”Så John Logan er den jaloux type. Skal jeg være ærlig? Det kommer ikke som det store chok. Ishockeyspillere er spændt op med aggressioner. De er de her store alfahanner, der lader der gå totalt hulemand i den, når nogen prøver at snuppe deres puck.”
    ”Og jeg er pucken i det scenarie?”
    ”Så godt som, ja.”
    Jeg vender det hvide ud af øjnene. ”Nå, lige
  • Viggo Elias Pedersenhar citeretsidste måned
    Han insisterede på at ledsage mig hele vejen ned til min bil i parkeringskælderen.
fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)