L.W. Leisner

Og så du ham vaske op? Han lignede mr. Februar i en uartig brandmandskalender. Fyre som ham er årsagen til, at min bedstemor altid formanede mig om at havde rent undertøj på, til hvis nu jeg kom ud for en bilulykke.“

Hvis det her var normalt for familien Copeland, så var det ikke så underligt, at hans mor havde fået syv børn. Jeg ville aldrig lægge den her væk. Jeg ville gøre den til min baggrundsskærm.

Hun er muligvis djævlen. Der er ingen, der har set dem i samme lokale på samme tid før.“

Jeg tabte totalt underkæben.

Hun lignede en zombiebrudepige. Hendes flettede hår lignede en fuglerede, hendes røde læbestift var udtværet. Hun var iført en lyserød brudepigekjole fra sin mors bryllup for tre år siden, og hun havde knappet kjolen skævt. Hendes hænder klamrede sig til de halvvisne blomster, jeg havde sorteret mig igennem ude i hendes køkken tidligere. Hun måtte have taget dem op af skraldespanden. Hun havde dybe, mørke rande under øjnene, og hun så bleg ud, selv med rouge på.

Men hun var her.

Min krop var i live, der var varme i mine kinder, mine ører, mit hjerte hamrede i brystet på mig.

Hans hænder var over det hele. Jeg kiggede faktisk ned for at sikre mig, at han kun havde to.

„Kristen har lige fortalt mig om dengang, du vandt Miss Canoga Park,“ sagde Jason. „Jeg vi

I samme sekund jeg lagde på igen, begyndte jeg at fare rundt i