Elsebeth Egholm

Elsebeth Egholm
Vandrende skygger

Bunken med sphagnum dækkede det cirkelrunde be

Sådan; vær så artig.

stuen.
Føj for den, hvor du stinker, Allan, konstaterede hun. – Noget appetitligt lig bliver du nok ikke!

Eva Maria Fredensborg
Den fremmede

Gudrun? sagde den fremmede.
– Gudrun er navnet på en storm, forklarede Albert.

– Jeg vil tale med dem alle sammen på én gang.

Lotte & Søren Hammer
Den blå ged
Carsten var bange for mørke.
Han var mørk

dyb.
Han rystede afmægtigt p

Det var muligt, at folk i storbyer kunne trives fint, selvom de ikke vekslede så meget som et ord med deres naboer, men i en flække med fem huse var det ulideligt, og så længe Peter og Bengt undgik hinanden, fik de jo aldrig løst problemerne.

, mente hun det.

– Men hvis jeg ikke er adopteret, hvor kommer jeg så fra?

Anders’ øjne var blevet røde. Hun genkendte blandingen af vrede og forsvar.

– For mig er det ligegyldigt, erklærede han tappert. – Om du så kommer fra månen.

Hun kunne læse tilføjelsen i hans blik, der sagde, at han bare ville have, at alt skulle være, som det plejede. Det var ikke værd at løbe nogen risiko, sagde øjnene. For tænk, hvis der lå noget grumt og grimt i hendes virkelige baggrund. Tænk, hvis hun var blevet stjålet som barn eller illegalt var blevet smuglet ind i lan