bookmate game
da

Herman Bang

Herman Bang (1857–1912) var en dansk kritiker, forfatter og journalist. Han er kendt for sin impressionistiske skrivestil og var en af hovedkræfterne bag Det Moderne Gennembrud i dansk litteratur.

Herman Bang fik sin romandebut som 22-årig med Haabløse slægter (1880), som blev en form for skandalesucces, blandt andet fordi den ifølge politiet krænkede tidens sædelighed. Årene op til denne udgivelse prøvede han sig også frem med journalistikken og litteraturkritikken, hvilket blandt andet udmundede sig i essaysamlingen Realisme og realister (1879), hvori han optegner en ny retning i tidens litteratur.

Andre af Herman Bangs bøger tæller Stuk (1887), Ludvigsbakke (1896), Det hvide Hus (1898) og Tine (1889). Tine er fortællingen om tiden omkring det danske nederlag i krigen i 1864, hvilket bliver skildret i karakteren Tine, som er et pragteksemplar på en af de stille eksistenser, som ofte findes i Bangs forfatterskab. Herman Bang har foruden disse romanhovedværker skrevet en lang række noveller, heriblandt “Den sidste Balkjole” fra 1887.

Herman Bang har sat et mærkbart præg på udviklingen af dansk litteratur. Hans forfatterskab tog del i den naturalistiske strømning under Det Moderne Gennembrud i dansk litteratur. Derudover har han skabt en række stærke karakterer, både de stille eksistenser i provinserne og de mere excentriske typer fra storbyen, som stadig vækker en form for genklang eller interesse i dag.
leveår: 1857 1912

Bøger

Oversættelser af bøger

Citater

Rasmus Festerling Sørensenhar citeretfor 10 måneder siden
Murerne skiftede Tøj og kom til Vejrs—op ad alle Stiger; og Brolæggerne tog fat, paa den bare Jord, og hamrede….
Den hele Luft blev fuld af klingre Hammerslag og Sang, mens Tridser gik og Trillebørene skurrede: De byggede det nye København.
jasxryyhar citeretfor 2 år siden
At man har dem begge igen, sagde Enkefruen. De tog Afsked i Gaarden.

-Uf, sagde Ida-Yngst, da de var indenfor Døren, hvor saa' I ud ved
Banen—saa man maatte skamme sig….

-Jeg gad vidst, hvordan man skulde se ud, sagde Louise-Ældst, som løste Slør foran Spejlet, naar #du# har Klæderne.

Enkefruen tog Slæber paa. Der var ingen Bund i hendes Støvler.

Frøken Jensen fik langt om længe Nøglen op af Lommen og fik sig lukket ind. Inde i Stuen gøed
jasxryyhar citeretfor 2 år siden
De saa' Ottetoget gaa. En enkelt Bonde var drysset ud paa Perronen og hilste dem, naar han gik forbi og drev hjem.

Saa gik de ned i Haven. Kirsebærtræerne stod i Blomst. De hvide Blade gled som en lys glitrende Regn gennem Sommerluften ned paa Plænen.

De sad stille og saa' ud paa de hvide Træer. Det var, som om Aftenens biede Tavshed over Sletten svøbte sig om alle Ting. Oppe i Byen hørte man en Port blive slaaet i. Kvæget kaldte hen over Markerne.

Katinka talte om sit Hjem.

Om Veninderne og Brødrene og den gamle Gaard, der var fuld af Duer.

-Og siden—i den nye Lejlighed—med Mo'er—da Fa'er var død….

-Ja, det var en lykkelig Tid….

-Men saa blev jeg jo gift.

Huus saa' ud paa Frugtblomsternes bløde Sne, der faldt saa lindt over
Græsset.

-Thora Berg, hvor hun var lystig … Om Aftenen, naar hun kom fra Selskab—med hele Garnisonen i Halen og slog Sand paa alle Ruder gennem Byen.—

Katinka sad lidt.

-Hun er osse gift nu, sagde h

Vurderinger

Brian Hørlykkehar delt en vurderingsidste år
👍Værd at læse

am73608har delt en vurderingfor 2 år siden
👍Værd at læse

am73608har delt en vurderingfor 2 år siden
💡Lærerig
👍Værd at læse

fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)