da

Herman Bang

Herman Bang (1857–1912) var en dansk kritiker, forfatter og journalist. Han er kendt for sin impressionistiske skrivestil og var en af hovedkræfterne bag Det Moderne Gennembrud i dansk litteratur.

Herman Bang fik sin romandebut som 22-årig med Haabløse slægter (1880), som blev en form for skandalesucces, blandt andet fordi den ifølge politiet krænkede tidens sædelighed. Årene op til denne udgivelse prøvede han sig også frem med journalistikken og litteraturkritikken, hvilket blandt andet udmundede sig i essaysamlingen Realisme og realister (1879), hvori han optegner en ny retning i tidens litteratur.

Andre af Herman Bangs bøger tæller Stuk (1887), Ludvigsbakke (1896), Det hvide Hus (1898) og Tine (1889). Tine er fortællingen om tiden omkring det danske nederlag i krigen i 1864, hvilket bliver skildret i karakteren Tine, som er et pragteksemplar på en af de stille eksistenser, som ofte findes i Bangs forfatterskab. Herman Bang har foruden disse romanhovedværker skrevet en lang række noveller, heriblandt “Den sidste Balkjole” fra 1887.

Herman Bang har sat et mærkbart præg på udviklingen af dansk litteratur. Hans forfatterskab tog del i den naturalistiske strømning under Det Moderne Gennembrud i dansk litteratur. Derudover har han skabt en række stærke karakterer, både de stille eksistenser i provinserne og de mere excentriske typer fra storbyen, som stadig vækker en form for genklang eller interesse i dag.
leveår: 1857 1912

Bøger

Oversættelser af bøger

Citater

Rasmus Festerling Sørensenhar citeretsidste år
Murerne skiftede Tøj og kom til Vejrs—op ad alle Stiger; og Brolæggerne tog fat, paa den bare Jord, og hamrede….
Den hele Luft blev fuld af klingre Hammerslag og Sang, mens Tridser gik og Trillebørene skurrede: De byggede det nye København.
Nora moorehar citeretsidste år
Det blev henimod Jul.

Huus tog en Gang om Ugen til Randers i Forretninger. Han havde altid noget at besørge for Fru Bai, Bai maatte ikke høre det. De to hviskede ene inde i Dagligstuen i lange Tider, naar Huus var kommet med Toget.

Katinka syntes ikke, hun havde glædet sig i mange Aar til Julen, saadan som hun glædede sig iaar.

Det laa ogsaa i Vejret.

Det var blevet lys, klingende Frost og Sne over Jorden.

Naar Huus havde været i Randers, blev han paa Stationen til The. Han kom med Otte-Toget. Fru Bai sad tidt i Mørkning endnu.

-Vil De spille lidt, sagde han.

-Aa, jeg kan kun de Par—

-Men naar jeg nu gerne vil høre dem … Han sad paa en Stol i en Krog ved Siden af Sofaen.

Katinka spillede sine fem Stykker, der alle lignede hverandre. Det kunde ellers aldrig falde hende ind at spille for nogen. Men Huus, han sad saa stille, henne i sin Krog, saa man slet ikke mærkede ham. Og saa var han ogsaa ganske umusikalsk.

Naar hun havde spillet, kunde de gerne sidde en Stund, uden at nogen sagde noget, til Marie kom med Lampe og Thetøj.

Efter Theen tog Bai Huus med ind paa Kontoret.

-Mandfolk maa ogsaa en Gang imellem være hos sig selv, sagde han.

Naar de var alene, Huus og han, fortalte Bai Fruentimmerhistorier.

-Han havde ogsaa været med i sin Tid … da de laa paa Skolen.

-Og København #havde# haft Fruentimmer … naa—#det# er gaaet tilbage…

-De si'er, de gaar til Rusland nu … Ja—ka' sgu' gerne være….

-Tilbage er 'et gaaet….

-Naar man har kendt Kamilla—Kamilla Andersen—brav Pige—brillant

Vurderinger

Anders Viborghar delt en vurderingsidste måned
💡Lærerig
🎯Læseværdig
👍Værd at læse

Brian Hørlykkehar delt en vurderingfor 2 år siden
👍Værd at læse

am73608har delt en vurderingfor 2 år siden
👍Værd at læse

fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)