”Kvindekønnet er vant til tilbagevendende advarsler om, at kvindeligheden er i fare, eller udsagn om, at især karrierekvinder står i fare for at miste den. Men sagen er, at kvindelighed ikke er en selvfølge. Den skabes, formes og fornyer sig i én uendelighed, og først og fremmest diskuteres den hele tiden, fordi den er under evig forandring ligesom kvindernes sociale rolle. Med andre ord: kvindeligheden er en kulturel og social konstruktion.”

70’ernes kvindebevægelse er blevet kaldt forrige århundredes mest succesrige bevægelse, og de sidste 30 år har utvivlsomt været de mest dynamiske i kvindens nyere historie. Her blev den moderne kvinde skabt, som nu med målbevidste skridt har bevæget sig ind i det nye årtusind. Usynligheden, tavsheden og medgørligheden var fortid, og kvinderne opnåede på kort tid indflydelse og magt som aldrig før.

Men det er kun den ene side af historien, for i 90’erne oplevede kvinderne samtidig et markant tilbageslag, som hyldede mandlige værdinormer, dyrkede gamle kvinde— og mandsidealer og angreb feminismen og ligestillingen som negative kræfter.

Suzanne Giese har taget temperaturen på kvindeidealerne i de sidste tre årtier og søgt svar på spørgsmålene om, hvorfor der kom et sådant tilbageslag, netop som kvinderne så ud til at nærme sig deres mal, og hvad det betyder for ligestillingen.