Politikens Forlag Nonfiktion

detaljerede, der var oppe i tiden, end de opskrifter

10 gram surdej og 100 gram ny føde. Det er gode proportioner. Nu vejer man ganske vist ikke den surdej, man skraber ud, men bruger øjemål, og det er heller ikke livsvigtigt, at det er præcis 10 %, det går fint med 5 %, ja selv 20 %. Pointen er, at der skal være lidt gammel surdej – meget ny føde. En fodnote her er, hvis du skal fodre en meget reduceret surdej, så er det en god ide at fodre din surdej i en ny beholder. På den måde kan du veje alt mere eksakt.

spsk koldpresset jomfruolivenolie
Top med
1 æg
1 spsk flødeost, hvidløgsost el.lign.
½ peberfrugt
evt. 1 dusk brøndkarse
Rør ægget sammen med mælk og kikærtemel i en skål. Tilsæt salt, peber, de revne grøntsager og finthakket porre og rør det hele godt sammen.
Varm en pande godt op og kom olivenolie på. Sæt fire små ’pandekager’ af på panden med to skeer og tryk dem lidt flade. Steg dem på begge sider, til de er gyldne, sprøde og gennemstegte, 5-7 minutter på hver side. Steg imens et spejlæg.
Anret to røstier på en tallerken (gem de andre to til aftensmaden). Smør dem med lidt ost, eller anret den ved siden af, og top med et spejlæg, st

00 g hakket oksekød
salt og friskkværnet sort peber
2 røstier fra din morgenmad (se her)

den tilberedte torsk til dagen efter)
1 tsk koldpresset jomfruolivenolie
flagesalt og friskkværnet sort peber
Desuden
Marinerede grønne bønner (se her)

løftet den byrde fra vores skuldre, der er givet ved forestillingen om – ja, illusionen om – at vi selv skaber vores liv gennem endeløse frie valg. D

Der er selvfølgelig også en omvendt fare ved en overdreven fatalisme – troen på, at hele menneskets skæbne er afgjort på forhånd – men en dosis skæbnetro fra de græske moirer eller nordiske norner kan vi alle have brug for i dag som modvægt til den individualistiske du-kan-hvad-du-vil-tankegang.

Vi er ikke suveræne herrer over, hvad vi kan eller vil, men inden for den horisont, vi er blevet givet i livet, kan vi selvfølgelig bestræbe os på at tage opgaverne på os, blive klogere og leve rige og dybe liv.

Men livet er ikke som en lang række uforbundne punkter, men nærmere som en tråd, der vikles ud og ind mellem andre tråde, og som en dag selv vil knække.

Det er en illusion, der gør livet svært at bære, fordi alle dårligdomme falder tilbage på en selv.