Kristian Gintberg

Det kan du tro, unge mand,” hvislede hun med sin skingre stemme. ”I nat lå jeg i min seng og kunne ikke falde i søvn. Jeg vendte og drejede mig. Der var noget, jeg havde glemt at gøre rent. Men hvad? Jeg besluttede mig for at gøre hele huset rent igen. Jeg tørrede støv af, støvsugede og vaskede gulve. Til sidst kom jeg i tanke om, hvad det var, jeg havde glemt. Tæppet i entreen! Det var frygteligt beskidt, det tæppe, siger jeg dig. Frygteligt! Så jeg hængte det op i haven og bankede, slog, tævede og klaskede det, indtil der

ikke var så meget som ét støvkorn tilbage.”