da

Kristian Bang Foss

  • Viktor Grauerthar citeretsidste år
    Lidt før de skulle spise, ankom Frank og Thea med toget. De havde været tidligt oppe for at nå det og blev hentet af Liv på stationen.

    Frank havde været nervøs i flere dage op til denne sankthans. Han blev præsenteret, og Ingelise anviste alle en plads rundt om bordet i haven.

    Frank sagde, at det var første gang, han var på Skagen, og Bent sagde grinende, at han lige så godt kunne lære det med det samme: Det hed i Skagen. – Ah, sagde Frank og gentog, i Skagen. Ingelise fortalte, hun var kommet i huset her, siden hun var lille barn, og Frank sagde, at her var meget dejligt.

    André sad mestendels stille og skulede under måltidet og drak af sin vin. Han lod ikke til at befinde sig godt. Ejnar sagde heller ikke noget. Ingelise konverserede, men det undslap ikke kunstigheden, det var ikke, som det plejede.

    Bent udfyldte tavsheden med en sjov anekdote fra sit arbejde. Da den var forbi, tog Victor over. Han fortalte om en kollega, han havde på sit arbejde, der havde stor succes i erhvervslivet. Kollegaen, der havde haft en voldelig opvækst et sted nede på Lolland, var meget åben omkring sin baggrund og havde endda fortalt om den i et interview til Børsen. Nu viste det sig så, at han gennem længere tid havde begået underslæb på arbejdet. Alle var chokerede.

    Lidt før de skulle spise, ankom Frank og Thea med toget. De havde været tidligt oppe for at nå det og blev hentet af Liv på stationen.

    Frank havde været nervøs i flere dage op til denne sankthans. Han blev præsenteret, og Ingelise anviste alle en plads rundt om bordet i haven.

    Frank sagde, at det var første gang, han var på Skagen, og Bent sagde grinende, at han lige så godt kunne lære det med det samme: Det hed i Skagen. – Ah, sagde Frank og gentog, i Skagen. Ingelise fortalte, hun var kommet i huset her, siden hun var lille barn, og Frank sagde, at her var meget dejligt.

    André sad mestendels stille og skulede under måltidet og drak af sin vin. Han lod ikke til at befinde sig godt. Ejnar sagde heller ikke noget. Ingelise konverserede, men det undslap ikke kunstigheden, det var ikke, som det plejede.

    Bent udfyldte tavsheden med en sjov anekdote fra sit arbejde. Da den var forbi, tog Victor over. Han fortalte om en kollega, han havde på sit arbejde, der havde stor succes i erhvervslivet. Kollegaen, der havde haft en voldelig opvækst et sted nede på Lolland, var meget åben omkring sin baggrund og havde endda fortalt om den i et interview til Børsen. Nu viste det sig så, at han gennem længere tid havde begået underslæb på arbejdet. Alle var chokerede.

  • Viktor Grauerthar citeretsidste år
    levet færdige med deres speciale sidste år, Frank var stadig på dagpenge og vidste ikke helt, hvad han skulle stille op.

    På en bar inde i byen mødte de to fra deres gamle studie. Det var Fridolin, Thomas Mann-gendigteren, som var droppet ud, inden han blev bachelor, og en fyr, der hed Ivan, som havde gennemført studiet og nu arbejdede som mediekonsulent.
  • Søren Nissenhar citeretfor 8 måneder siden
    Da tækkerne var færdige, stod taget sjældent skarpt, overfladen var enorm, og når efterårssolen skinnede, funklede det gyldent, så man kunne se det på lang afstand.
  • Søren Nissenhar citeretfor 8 måneder siden
    Han havde været dybt i en urolig drøm, men var lysvågen nu, og en del af ham håbede på at finde fjender i den gamle hal, som han kunne kaste sig over, men i stedet stod faren midt i den mørke og tomme hal, midt i et rod af væltede kar og potter, afgnavede ben, beskidte skåle og henkastet tøj.
  • Søren Nissenhar citeretfor 8 måneder siden
    Da sneen lagde sig over markerne og på gravhøjene, lagde man alt pelsværket ud med hårene nedad og stampede sneen godt ind i det og bankede den ud igen, så det blev rent og duftede friskt.
  • Søren Nissenhar citeretfor 8 måneder siden
    Drengen sugede brystmælk i sig, mens dagene endte i langstrakte solnedgange, hvor lyset aldrig forsvandt længere væk, end at himmelhavet stadig ulmede, en til vanvid langstrakt skumring, der gik direkte over i dæmring og gry, en mørkeløs tid, hvor løvet mistede sine lysegrønne toner, mens fuglesangen aftog i middagsheden, og insekterne herskede med en massiv, sitrende murren, der steg op fra bevoksningen overalt.
  • Søren Nissenhar citeretfor 8 måneder siden
    Mange af slægterne havde valgt at blive på sletten, da gravhøjen skulle bygges, og der ikke var nogen grund til at tage hjem.
fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)