Kristian Bang Foss

Da tækkerne var færdige, stod taget sjældent skarpt, overfladen var enorm, og når efterårssolen skinnede, funklede det gyldent, så man kunne se det på lang afstand.

Han havde været dybt i en urolig drøm, men var lysvågen nu, og en del af ham håbede på at finde fjender i den gamle hal, som han kunne kaste sig over, men i stedet stod faren midt i den mørke og tomme hal, midt i et rod af væltede kar og potter, afgnavede ben, beskidte skåle og henkastet tøj.

Da sneen lagde sig over markerne og på gravhøjene, lagde man alt pelsværket ud med hårene nedad og stampede sneen godt ind i det og bankede den ud igen, så det blev rent og duftede friskt.