At forsøge at fange et snefnug er på en måde som at forsøge at fange lykken, fordi man prøver at tage noget i besiddelse, der straks forsvinder igen. Det mindede mig om, at der var en verden uden for huset, en verden, der var kæmpestor og usigeligt smuk, og som jeg endnu ikke kunne nå. Det er et minde, der er vendt tilbage til mig igen og igen i årenes løb. Det er, som om den elendighed, der omkransede det korte frihedsøjeblik, fik øjeblikket til at lyse så meget desto klarere. Et lille lys i et stort mørke.
Det gik op for mig, at jeg kun kunne overleve, hvis jeg fjernede mig – både fysisk og mentalt.