Måtte hen til en barber, der sagde, at stikket skyldtes et giftigt insekt; gik da til Dönniges og traf fruen, der tog hjerteligt mod mig; vi talte længe om min kind; en bleg, pomadiseret yngling i stramme ridebukser lod mig forstå, at i München var en sådan betændelse særlig farlig; jeg ville vide hvorfor, men han svarede ikke; senere fulgte han mig op til slottet, så jeg kunne visiteres af kongens livlæge, Geheimerath Kidl, der lovede at komme til mig på hotellet om aftenen.