bookmate game
da

Peter Gotthardt

    mettethranehar citeretfor 2 år siden
    ”Lige nu gælder det om at undgå stålnæverne. Her i skoven kan de angribe os fra alle sider, hvis de finder os. Du skal ud og spejde i dag. Tag Humle med. Han er en god mand at have i ryggen, har jeg set.”
    Følfod mærkede et sug i maven, da Humle kom. Hun blev varm om hjertet bare ved at se ham. Men også lidt nervøs. Hun vidste ikke, om han også kunne lide hende. Og hun turde ikke spørge.
    Jeg må gøre mig umage i dag, tænkte hun. Så han kan se, hvor god jeg er. Bare mit hår dog ikke strittede sådan!
    ”Jeg går forrest,” sagde Følfod, da de forlod elvernes lejr. ”Jeg er vant til at bruge et sværd.”
    Jan Mikkelsen Svanehar citeretfor 2 år siden
    personlig brug må kun ske
    mettethranehar citeretfor 2 år siden
    Det kan måske holde ham fra at lave flere dumheder. Og, Brombær, for fremtiden bliver du her i dalen.”
    ”Må jeg være med?” spurgte Gavflab. ”Jeg er Brombærs bedste ven.”
    ”Gerne for mig,” svarede Grovkorn.
    Nellike smilede til de to drenge og sagde: ”I skal have en lille belønning for den salve, I gav mig. Jeg har nogle lækre kager et sted. De allersidste. Nu skal jeg finde dem til jer.”
    Brombær blev rød i hovedet. Gavflab så sig om efter det nærmeste smuthul.
    ”Det behøver du ikke,” skyndte Brombær sig at sige. ”Vi skal i gang med at træne.”
    ”Nu med det samme,” tilføjede Gavflab.
    Så trak de af med
    Carsten Glenvad Andersenhar citeretfor 2 år siden
    Skibet mødte både storm og vindstille. Prustende hvaler krydsede dets kølvand. Hvide
    Carsten Glenvad Andersenhar citeretfor 2 år siden
    tilhører mig!” råbte han. ”Ingen forlader nogen sinde min ø. I skal være mine tjenere i al evighed.”
    Vandet blev mere og mere uroligt. Slåen og Morkel klamrede sig til rattet for at holde skibet
    Carsten Glenvad Andersenhar citeretfor 2 år siden
    Så bar de hende ned til stranden, så hurtigt de kunne gå.
    ”Hvad med søfolkene?” spurgte Brombær.
    ”Jeg forsøgte at advare dem,” sagde Morkel. ”De ville ikke lytte. Der er ikke noget, vi kan gøre.”
    ”Men de drukner jo!” udbrød Brombær.
    ”Den skæbne har de selv valgt,” sagde Slåen. ”Vi skal om bord nu med det samme.”
    Det var blevet mørk nat. Men langt ude over havet så de et lysere skær. Her var nymånen ved at stå op.
    I det samme rystede jorden under dem, så de var lige ved at falde. Bølgerne slog højt op over stranden.
    ”Skynd jer!” råbte Anemone oppe fra skibets dæk. ”Det begynder nu!”
    I en fart fik de Følfod om bord og lettede anker. Vinden fyldte sejlene, og skibet gled bort fra kysten.
    ”Stands!” skreg en rasende stemme oppe fra paladsets dør.
    Preben Broeng Bruunhar citeretfor 2 år siden
    ”Hvor spiller hun dog godt,” hviskede han til Kókoro.
    Heidi Koed Nielsenhar citeretfor 2 år siden
    Nu blev den stegte gris taget af spiddet og skåret ud. Gæsterne satte sig ved et par lange borde, der var stillet op ude i det fri. Morgengry, Fem og Kókoro fik også en plads.
    Heidi Koed Nielsenhar citeretfor 2 år siden
    Hvor bliver de af?” mumlede Trodsig utålmodigt.
    Troldmanden stod uden for de
    Heidi Koed Nielsenhar citeretfor 2 år siden
    Vi må se at komme videre,” sagde Kókoro. ”Den troldmand skal stoppes, inden han kommer for godt i gang.”
fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)