J.P.Jacobsen

Sådanne folk, de fører ikke deres elever, men der er en fyldighed i deres undervisning, en mangfoldighed og en lidt ravende alsidighed, som, når eleven ikke forvirres af den, i høj grad udvikler hans selvstændighed og næsten tvinger ham til at danne sig en egen anskuelse, eftersom børn aldrig kan slå sig til ro med noget ubestemt eller svævende, men af en instinktmæssig selvopholdelsesdrift altid fordrer et rent ja eller et rent nej, et for eller imod, at de kan vide, hvad vej de skal med deres had og hvad med deres kjærlighed.

Der er en ny fornemmelse af kraft i sådan at se med sine egne øjne og vælge med sit eget hjærte, være med til at skabe sig selv, og der dukker så meget op i sindet, såmange uændsede, spredte sider af hans væsen samler sig så vidunderlig sammen til et fornuftigt hele. Det er en betagende opdagelsestid, hvor han, lidt efter lidt, i ængstelse og usikker jubel, i vantro lykke, opdager sig selv.

Hvilke søndage! Niels var så led ved tilværelsen, at han først gav sig til at repetere, dernæst, ved hjælp af hr. Bigums store atlas, til at udvide sine geografiske kundskaber, vidt udover de foreskrevne grændser. Tilsidst begyndte han på at læse hele Bibelen igjennem, og på at holde dagbog; men Frithiof søgte i sin fuldstændige forladthed en nedværdigende trøst i at lege med sine søstre.