Ronnie Andersen

    Jesper Pedersenhar citeretfor 2 år siden
    Jeg ejede ikke et stykke tøj, der ville falde i hans smag. På det punkt lignede vi slet ikke hinanden. Jeg var til Rock’n Roll og skatertøj, hvor han mest af alt var en gøgler. Med hang til Tom Waits. Jeg skulle have et bad om morgenen for at blive frisk. Petter var typen, der er født klar.
    Jesper Pedersenhar citeretfor 2 år siden
    Louise hviskede et eller andet til mig. Jeg hørte ikke hvad og spurgte ikke. Jeg stak hånden over imod hende og rakte langemand op. Hun gentog da heller ikke sin kommentar, men rystede bare på hovedet. Louise var typen, alle drenge var vilde med. Hun udråbte sig selv til klassens smukke pige i første klasse, og det troede de fleste stadig på. Problemet var bare, at jeg først begyndte på skolen i niende, og så ser man tingene på en anden måde. Selvom jeg havde gået i klassen i over et år, var jeg stadig en statist. Jeg havde ikke fået tildelt en rolle. Louise var en af dem, der uddelte rollerne. Vi undgik helst hinanden. Bortset fra små sammenstød som i dag. Hun var på ingen måde min kop te. Hun var nærmere en flaske Fernet Branca dagen derpå.

    Jeg hørte overhovedet ikke efter undervisningen. Jeg sad og drømte mig ind i Fight Club, så mig selv som Brad Pitt i rollen som Tyler Durden, der sagde: »You are not your job. You are not your money.«
    Jesper Pedersenhar citeretfor 2 år siden
    Is this the point of no return?
    Jesper Pedersenhar citeretfor 2 år siden
    Skildpaddens far er ikke sådan en, der forsøger at være ungdommelig og smart. Han prøver ikke. Han er det ikke. Og det er det, der gør ham så meget federe end alle andre midaldrende voksne. Det vil sige folk over femogtyve.
    Jesper Pedersenhar citeretfor 2 år siden
    Han er en handlingsmand. Mand er måske så meget sagt, men hvor mange drenge på seksten er i stand til at få fuldskæg? Skildpadden har hår på ryggen. Når han får en idé, er det lig med handling. Petter og jeg er lutter idé.
    Jesper Pedersenhar citeretfor 2 år siden
    Oppe for enden af trappen stod der en engel. Ikke en rigtig engel. Eller jo, en rigtig engel. Men ikke af dem med vinger og alt det der fis.
    Jesper Pedersenhar citeretfor 2 år siden
    Lars Martin har monoton stemme. Han bærer briller og har grå skægstubbe. Men han lytter. Måske kan han se sammenhængen, når nu alle andre er så forvirrede. Han er ikke som de fleste. Jeg har været indlagt, siden Miriam døde. Livet er bare ikke det samme uden hende. Tid læger alle sår, siger man. Gælder det også ar på sjælen, spørger jeg bare?
    Jesper Pedersenhar citeretfor 2 år siden
    Jeg sætter mig ved vinduet med udsigten over gårdhaven. Lars Martin slår op i min journal. Det er utroligt, så hurtigt man lærer at læse på hovedet. Pt. udtaler et stadig stigende ønske om udgang med følge … suicidale tanker er ikke fremskredne, men opsyn er stadig påkrævet … Pt. lever i en psykoselignende tilstand … Lad mig teste hans humor i dag
    Jesper Pedersenhar citeretfor 2 år siden
    Miriam er det vigtigste i mit liv. Eller var. Det er hun stadig, og det vil hun altid være. Også selvom hun er død.« Ikke lige det bedst formulerede svar i filmhistorien, men man skal jo starte et sted
    Jesper Pedersenhar citeretfor 2 år siden
    Is this the point of no return?
fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)