da

Jens Christian Grøndahl

  • metteovehar citeretsidste år
    I tilbageblik er det min første erfaring med, at forventningen udgør det egentlige klimaks. Forventningen om lykke eller fylde, slet og ret. Oplevelsen af, at et nu og et sted bliver ved med at udvide sig, så man ikke ønsker sig andre steder hen. Siden går det op for én, at man egentlig helst ville have været på vej altid netop dertil
  • metteovehar citeretsidste år
    al kunst kommer evnen til dét, og det er virkelig en evne. Noget, der kan opøves, disciplineres og formes. Det meste af tiden bevæger vi os som søvngængere gennem verden, idet vi forfølger vores mål. Hånden finder tingene, målsætningerne finder deres midler, verden er på skift et forrådskammer for den umættelige ambition og en mur, som man hamrer panden imod med sine drømme og forhåbninger. Den åbner sig først, når man selv åbner øjne og sind for tingenes og stedernes forunderlige væren. Og dét var i kunsten et formål i sig selv, før værket blev det. At åbne øjne og sind.
  • metteovehar citeretsidste år
    Håb, sagde han, var ikke et spørgsmål om, hvorvidt noget ville gå godt eller lykkes i det lange løb. Håb handlede om, hvorvidt det ville have givet mening.
  • metteovehar citeretsidste år
    Vores hyperkritiske, selvbevidst ironiske omgang med sprog og tegn gør os på én gang for beskedne og for indbildske. Beskedne, fordi vi alt for demokratisk mener, at det modsatte også altid kan være tilfældet. Indbildske, fordi vi tror, at alt efterhånden er sagt
  • metteovehar citeretsidste år
    øjne, der søgte fjernt, så fjernt bort, langt bort mod deres livs ukendte erindringer
  • metteovehar citeretsidste år
    lt må forandres for, at alt kan forblive det samme.
  • metteovehar citeretsidste år
    vikingernes berømte svar, da de var sejlet op ad Seinen til Paris og blev spurgt, hvem der var deres leder. ”Vi er alle ledere
  • Camilla Mette Jørgensenhar citeretsidste år
    Jeg fandt ud af, at kærligheden er borgerlig. Den vil rydde en plads i det grænseløse, truende kosmos, den vil indhegne, opvarme og beskytte. Den er territorial og nærsynet, indadtil grænseløs, udadtil kampklar.
  • lassejnielsenhar citeretfor 2 år siden
    Jeg var endelig ankommet til civilisationen i skikkelse af en smuk, velplejet kvinde med sikker smag og en borgerlig opdragelse. Jeg lærte at sætte pris på sølvtøj, enkeltmarksvine og boutiquehoteller, det gode liv, som man siger, når man taler om trygheden ved at sidde i en tysk bil på vej ind fra de grønne forstæder.
  • Mikkel Bang Olsenhar citeretfor 2 år siden
    digression uden at være sikker på, om den
fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)