Han var nok i starten af trediverne, iført et sort jakkesæt, der så meget dyrt ud, og han emmede af sex. Bestemt en hovedrolle værd i en af mine erotiske historier, og jeg overvejede fluks, om jeg kunne hive notesbogen frem og skrive stikord ned, såsom: Høj, sorthåret, med nogenlunde samme pjuskede frisure som en mand, der lige har kneppet, tilsyneladende veltrænet, solidt, bredt kæbeparti, sexede sorte skægstubbe, og så bollebar at han burde være forbudt i flere lande.