da

Astrid Lindgren

Astrid Lindgren (1907–2002) var en svensk forfatter, som særligt har opnået succes med sine børnebøger, der blandt andet tæller velkendte klassikere som Mio, min Mio, Brødrene Løvehjerte, Ronja Røverdatter og bøgerne om Pippi Langstrømpe, Emil fra Lønneberg og Madicken.

Astrid Lindgren voksede op i nærheden af den lille svenske by Vimmerby i Småland, hvor hun også havde sin skolegang. Allerede som 13-årig fik hun udgivet en af sine stile i lokalavisen Vimmerby Tidning, hvor hun også senere blev journalistelev. Det var dog særligt under 2. Verdenskrig, at Astrid Lindgren udfoldede sig som forfatter. Gennem sit arbejde med brevcensur under krigen fik hun et nærgående billede af krigens rædsler, hvilket hun udformede i sin egen personlige dagbog, der i 2016 blev udgivet som Krigsdagbøger 1939–1945.

I 1941 begyndte hun at opdigte historier om den selvstændige pige Pippi Langstrømpe til sin datter. Disse fortællinger blev nedskrevet 1944, udgivet i 1945 og blev startskuddet til at gøre hende til et stort børnelitterært ikon. Det er gennemgående for hendes forfatterskab, at hun inddrager selvstændige, humoristiske børn i et fantastisk børneunivers. Men hun er heller ikke bange for at behandle mere alvorlige emner som eksempelvis ondskab, sorg og død i disse værker, da det ifølge hende er aspekter er livet, som børn også må forholde sig til.

Astrid Lindgrens bredt anerkendte forfatterskab er således startet med den elskede og sjove Pippi Langstrømpe og sluttet med Ronja Røverdatter, som blev udgivet i 1984. Men hendes indflydelse på børnelitteraturens udvikling stoppede naturligvis ikke i 1984 med det sidste værk, da de velkendte karakterer fra hendes værker stadig lever i bedste velgående.
leveår: 14 november 1907 28 januar 2002

Vurderinger

Na Jonas Schaap Apshar delt en vurderingfor 9 måneder siden
👍Værd at læse

👍👍👍👍👍👍👍👍👍👍👍👍👍👍👍👍👍👍👍👍👍👍👍👍👍👍👍👍👍👍👍👍👍👍👍👍👍👍👍👍👍👍👍👍👍

Ivan Hother Tullberghar delt en vurderingsidste år
👍Værd at læse

👍

Signe Rhodehar delt en vurderingfor 9 dage siden
👍Værd at læse

Vi elsker den😊

fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)