Carey Heywood

“Seriøst. Du har været single i hvad? En uge? og der er allerede to lækre fyre, der lægger an på dig. Jeg giver op. Vil du mødes efter arbejde og hjælpe mig med at vælge kat?”

Jeg holder mig på maven af latter. “Jeg dør af grin.”

Hele det der ‘stand by your man’-koncept har jeg aldrig rigtig kunnet forlige mig med. Hvad med at stå ved din kvinde og beholde dén i dine fucking bukser, hva’? Hvad med det?

Vi står så tæt på hinanden, at jeg kan dufte ham. Hvis de nogensinde planlægger at rebrande den parfume, han har på, anbefaler jeg, at de omdøber den til ”Begær”.

Jeg håber på en gentagelse af morgenens udfoldelse. Hvis jeg er heldig, kommer jeg til at gå underligt i morgen.

gnider søvnen ud af øjnene og overvejer

Jeg skuler til ham. Han ligner desværre en, der burde købe en masse kondomer. Han er høj, som minimum nok 180, store, brede skuldre, der indrammer hans atletiske kropsbygning. Han er den ærkeamerikanske drømmemand med tykt, lysebrunt hår, den helt rigtige mængde skæg og en fantastisk røv. Han er faktisk næsten for perfekt. Kan man få hallucinationer af at være forkølet?

Jeg vurderer, at han må være virkelig, eftersom han ikke begynder at smide tøjet.

”Min eksmand fik en kæreste og en sportsvogn, mens jeg fik bronkitis. Synes du, det er lyder retfærdigt?”

”Man skulle næsen tro, at du er min fe-entreprenør-gudmor,” driller hun.

Han smiler det der halve smil. Han er simpelthen så lækker; der burde følge en advarsel med. En, hvor der stod: Slår benene væk under dig og forvandler dig til en stammende åndsbolle, hvis du ser direkte på ham.