Villy Sørensen

Stoicismen var ikke blot en filosofisk teori, men først og fremmest en moralsk praksis. „Dyd er viden“ hed det jo hos Sokrates og Platon, d.v.s. kun den erkendelse, der omsættes i (moralsk) handling, er sand erkendelse, – det andet er kun ord.

Den unge mand hed Laios og var søn af Labdakos. Hans oldefar havde i sin tid grundlagt byen Theben, der med sit omliggende land var blevet et af de rigeste kongeriger i Grækenland.

Laios havde arvet tronen efter sin far, men var dengang kun ét år gammel og blev kun konge af navn.

Mens Laios endnu var barn, havde to brødre, Amfion og Zethos, samlet en hær og erobret Theben.

Laios havde søgt tilflugt hos Pelops, der var konge over den store halvø Peloponnes, som fik navn efter ham.

Her levede han som en prins mellem prinser. For Pelops havde fire sønner.

Men Laios ville hellere være konge, nu da han var gammel nok.

Derfor havde han rejst den lange vej tværs over Peloponnes, gennem kongeriget Korinth på landtangen, der forener halvøen med fastlandet, og gennem sit eget kongerige Theben. Uden at give sig til kende som den han var. Og så måtte han endda stå i kø!

Kong Pelops, der nu var en gammel mand, havde ikke Laios' problem.

Han havde fire voksne sønner, og en søn, Chrysippos, der var barn endnu.

De kunne ikke alle blive konger efter Pelops. Derfor foreslog Laios, at Chrysippos kunne følge med ham til Theben og blive konge efter ham.

Det ville Pelops ikke høre tale om, for Chrysippos var hans yndling.

Men Chrysippos selv ville gerne være konge i Theben. Og da Laios rejste, fulgte Chrysippos med.

Det var en ung og smuk pige, som hed Jokaste. Hun var datter af en fornem borger i Theben. Byens grundlægger, som var Laios' oldefar, var Jokastes tiptip-oldefar. Hun var altså værdig til at blive dronning i Theben.

Laios kunne ikke elske en kvinde, som han nærmest var blevet tvunget til at gifte sig med. Og Jokaste kunne ikke elske en mand, der var så meget ældre end hun. Men en nat, da Laios var beruset – hvad han ofte var – så hun sit snit til at elske med ham. Uden at det rigtig gik op for ham, hvad der skete

Da Jokaste havde født en smuk lille dreng, tog Laios barnet fra hende om natten, mens hun sov.

Han overlod barnet til en betroet mand, der hed Forbas. Han befalede ham at gå ud i bjergene med det, uden at nogen opdagede det.

Hyrden skjulte først barnet i sin hytte og gav det gedemælk at drikke.

Så satte han hyrdedrengene til at passe kvæget og gik hen mod aften ind til Korinth med barnet. Han vidste, at kong Polybos og dronning Merope havde samme problem som kongeparret i Theben

Han kunne ikke vide, om dronningen ville blive vred eller glad over den usædvanlige gave.

Først lod det til, at dronning Merope heller ikke selv vidste det.

Hun så på det fremmede, men velskabte barn – og opdagede dets blodige, ophovnede fødder.

Så vældede al den ubrugte moderømhed op i hende.

»Jamen lille Ødipus!« udbrød hun.

Ødipus betyder nemlig Svullenfod

»Af børn og fulde folk skal man høre sandheden. Har du aldrig undret dig over, at du slet ikke ligner kongen og dronningen af Korinth?«

Men da Pythia tav, gik profeten hen til ham og meddelte ham Pythias svar:

»Din fars og en konges morder.

Din mors og en dronnings elsker.

Dine kongebørns bror.«