Steen Beck

    Brianhar citeretfor 2 år siden
    Gennem introduktion af teori får kandidaten adgang til et tredjepersonperspektiv med stor generaliseringsgrad. Man prøver i så høj grad som muligt at forholde sig objektivt, systematisk og konsistent til et givent fænomen, og det gør man på måder, der har opnået en vis anerkendelse blandt praktikere og forskere. Teorier kan medvirke til at gøre forklaringer og forståelser mulige, men de kan ikke sige noget dækkende om specifikke kontekster, da de som sagt befinder sig på et højt generaliseringsniveau.
    Nøglebegreber på teoretisk pædagogikum
    I det følgende gives en række eksempler på begreber, som ofte vender tilbage på teoretisk pædagogikum:
    • Almendannelse: Begrebet henviser til, at fag og fagrække skal bidrage til elevernes dannelse gennem udvælgelse af de centrale eller almene videns- og kundskabsområder, som skønnes vigtige for at kunne agere i det moderne samfund.
    • Dannelse: Betegnelse for dels en pædagogisk norm ved valg af indhold i opdragelse og undervisning, dels en social norm, der udpeger en bestemt adfærd, væremåde, opførsel og viden som dannet. Specielt Wolfgang Klafkis dannelsesteori bruges på de almendidaktiske moduler, men også teorier om dannelse og selvdannelse i forbindelse med senmoderne identitetsprocesser inddrages. Underbegreber: material dannelse, formal dannelse, kategorial dannelse.
    • Didaktik: Den del af pædagogikken, der har til opgave at give en vejledning for undervisningen. Didaktik omfatter overvejelser både over, hvad der skal læres, og over, hvordan der skal undervises og læres. Underbegreber: almendidaktik (generelle ideer til, hvad der skal undervises i og hvorfor), fagdidaktik (hvorfor lige netop dette og hint fag), genstandsdidaktik, mediedidaktik.
    • Digital dannelse: Elevers evne til at bruge it på en god og hensigtsmæssig måde, både i faglig og social henseende. It integreres i den faglige læring, og samtidig er man opmærksom på de mulige afledninger i forhold til det faglige
    Brianhar citeretfor 2 år siden
    • Kognition: Erkendelse, tænkning, anvendelse af viden. Underbegreber: ligevægtsproces, assimilation, akkommodation, zonen for nærmeste udvikling, situeret læring.
    • Kulturel frisættelse: En dobbeltproces, som dels medfører usikkerhed over for de givne værdier, dels åbner for forandring (knyttet til Thomas Ziehes tænkning). Underbegreber: individualisering, identitetsarbejde, livsverden, god anderledeshed.
    • Læring: Tilegnelse af færdigheder eller kundskaber, ofte ved en arbejdsproces, som eleven selv har indflydelse på. Læringsbegrebet er centralt på pædagogikum, da det omhandler spørgsmålet om, hvordan elever lærer fag og ikke mindst sammenhængen med undervisningen (hvordan underviser man, så eleverne lærer). Underbegreber: læringens indhold, læringens drivkræfter, læringens samspil.
    • Motivation: Refererer til en proces, der frembringer, kontrollerer og opretholder bestemte væremåder. Underbegreber: indre motivation (som har at gøre med personens karakteregenskaber, værdier osv.), ydre motivation (som er knyttet til noget, personen ønsker at opnå), situeret motivation (som er den motivation, som vækkes f.eks. i samspillet med andre mennesker i bestemte situationer).
    • Undervisning: Et systematisk tilrettelagt forløb, der sigter mod, at eleverne erhverver sig indsigt, kundskaber, færdigheder og kompetencer inden for et givent område. Undervisning kan ses som et særligt aspekt af didaktikken, idet den tager udgangspunkt i hvordan-spørgsmålet. Underbegreber: differentiering, kommunikation, relation.
    Caseperspektivet
    Trine Bakkedalhar citeretsidste år
    Da der er tale om en undervisningscase, vil det være nærliggende at inddrage teorier om relationen mellem undervisning og læring (hvad lærer eleverne? Hvem lærer?), kommunikation og feedback (hvordan kontrollerer læreren, at eleverne lærer
    Trine Bakkedalhar citeretsidste år
    roblemet, som jeg ser det, er, at han lærer os bare så mange ting, og han spørger så ikke, om vi har lært det. Han tror bare, vi har lært det, og det er det, og der er ikke tid til spørgsmål, der er ikke tid til repetition eller noget (…). Han kører
    Trine Bakkedalhar citeretsidste år
    noget?) og motivationsteori (hvilke former for undervisning giver elever lyst til at arbejde med det faglige stof og dermed lære?).
    Trine Bakkedalhar citeretsidste år
    Der knyttes et kropsligt og erfaringsnært element til undervisningen, og det fremgår, at eleverne synes, det er elementært sjovt og spændende at lave sådan et eksperiment, der angår deres egen krop i verden.
    Trine Bakkedalhar citeretsidste år
    . Hvad går aktionen ud på (giv en overordnet beskrivelse af aktionens formål og grundlæggende ide)?
    c. Hvorfor udføre aktionen/hvilke problemer er aktionen et svar på?
    d. Hvordan skal aktionen helt konkret realiseres (giv f.eks. en beskrivelse af de første to lektioner)?
    e. Hvad er succeskriterierne for aktionen?
    f. Hvordan vil en udefrakommende person i bedste fald kunne se, at din aktion har fået det ønskede resultat?
    Trine Bakkedalhar citeretsidste år
    Dataindsamling, hvor man indsamler data, f.eks. ved at man holder et særligt øje med bestemte elever eller lignende eller får sin vejleder eller en anden til at observere i ens undervisning med fokus på problemstillingen. Man kan også interviewe elever med henblik på deres læringsudbytte.
    Trine Bakkedalhar citeretsidste år
    Didaktisk refleksion og evaluering, hvor man vurderer udbyttet eller effekterne af aktionen.
    Aktionslæringens processer kan samles op i følgende model.
    Trine Bakkedalhar citeretsidste år
    . fase: før handling og observation
    • A har ansvaret for rammen
    • A gør sig konkrete tanker om den opgave, B skal udføre, så det kan blive en god dialog og sparring.
    • A formulerer det ønskede fokus for observationen (som kan tage form af en intervention).
    • A formidler det til B.
    • B spørger ind til opgaven for at gøre A klarere om sin praksis og for at kvalificere egen rolle som kollegial sparringspartner.
fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)