»Hallo, er der nogen?«
Nej, der er ingen. Projektøren slukker lyset. Lærredet revner. Og billedet krakelerer. Velkommen til virkeligheden. Jeg hænger røret på plads. Dette er ikke mit liv. Mit liv er en film. Som et tankespøgelse går jeg ud af opholdsstuen. Ned ad gangen, jeg støtter mig til væggene. Mit hoved er fyldt med nye billeder. Billeder af mig, jeg ikke har set før. Gangen, væggene, dørene og folk bliver uklare. Som to film, optaget hen over hinanden.