Samlingen rummer nøje udvalgte digte fra fire af Pessoas formidable digtsamlinger, fra de fire væsentligste forfatteridentiteter, der forholder sig indbyrdes til hinanden.
Den præges således af mange bevægelser. Fra sanset natur til futurisme og kaos. Fra at kredse om de græske guders forfængelighed til eksistensbårne og drømmeagtige digte. Der indgår digte fra Alberto Caeiros At være virkelig, Álvaro de Campos’ Stik modsat af hvad som helst, fra Ricardo Reis’ De flygtige roser og Fernando Pessoas Den såkaldte sjæl.
Caeiro er hyrdedigter og skriver konkret og enkelt om naturen og om landskabet, som det er, befriet for besjæling og metaforer.
Campos står i kontrast hertil, som den futuristiske og anarkistiske digter med en kraftfuld, billedmættet skrift.
Hos Reis optræder græske guder i en hedonistisk virkelighed styret af en streng verseform.
Og i Pessoas digte vrimler det med skygger og væsner i en sammenvævende uvirkelighed, hvor sorg, flygtighed og fornægtelse er grundakkorder i en stærk symbolistisk æstetik.
Da han i en alder af fem år mistede sin far
