bookmate game
Helle Helle

Rødby – Puttgarden

Helle Helle har siden debuten været elsket af anmeldere. RØDBY-PUTTGARDEN blev hendes helt store publikumsgennembrud. Bogen vandt Kritikerprisen i 2005 og blev nomineret til blandt andet Weekendavisens Litteraturpris og BG-banks litteraturpris.

Jane og Tine er søstre og bor i Rødbyhavn. De arbejder som ekspeditricer i parfumeriet på færgeoverfarten Rødby-Puttgarden. Rundt om dem dør folk på stribe, sådan er det på de kanter. Mænd går ind og ud af deres liv, på samme måde var det også for deres mor og hendes mor igen.


I begrundelsen skriver Litteraturkritikernes Lav:
”Et nyt, både konsekvent og overrumplende højdepunkt i et prægnant forfatterskab, der langt fra er så nyklassisk pænt, som rygtet siger. Inciterende cool og vist og lattermildt fortæller romanen om to søstre ved Danmarks ende, der pauserer fra livet og hjemsøges af døden. RØDBY-PUTTGARDEN er et hyperrealistisk studie i noget så eksotisk som et færgemiljø, og samtidig en helt klassisk kunstner— og slægtsroman. I al diskretion et umiskendeligt hovedværk.”

130 trykte sider
Oprindeligt udgivet
2011
Udgivelsesår
2011
Har du allerede læst den? Hvad synes du om den?
👍👎

Vurderinger

  • Lykke Mølkjær Neesgaardhar delt en vurderingfor 6 år siden
    👍Værd at læse
    🔮Overraskende
    💡Lærerig
    🎯Læseværdig
    🌴God til stranden
    🚀Opslugende

    Den er overraskende og spændende.
    At følge de 2 søstre som nærmest er en person og afligevel er så forskellige...

  • Dorte Nielsenhar delt en vurderingfor 7 år siden
    👍Værd at læse
    🚀Opslugende

  • Preben Madum Jølfhar delt en vurderingfor 4 år siden
    👍Værd at læse

Citater

  • Brian Sørensenhar citeretfor 4 år siden
    Næ. Jeg laver slet ikke noget mere. Jeg tror, jeg holder op.

    – Hvad vil du så?

    – Ikke noget. Må jeg bo lidt hos jer?

    – Selvfølgelig må du det. Jeg synes bare, du skal tænke dig rigtig godt om.

    – Jeg bestiller ikke andet.

    – Nej, men sov nu på det. Måske ser alting lidt lysere ud i morgen.
  • Brian Sørensenhar citeretfor 4 år siden
    I det halvandet år jeg studerede, boede jeg på klubværelse ved havnen i Næstved. Til hverdag spiste jeg mange pastaskruer, om lørdagen hentede jeg pomfritter på en grillbar oppe ved stationen.
  • Brian Sørensenhar citeretfor 4 år siden
    – Ved du hvad, Jane, jeg er vel i bund og grund glad for at være her. Jeg keder mig bare nogle gange.

    – Det er det, jeg mener.

    – Keder du dig aldrig?

    – Næ. Ikke rigtigt.

    – Du arbejder jo også.

    – Det gør du også snart igen.

    Dittes lille gråd steg op fra barnevognen ved cykelskuret. Jeg stak i Tines gummistøvler og gik ned efter hende. Så snart hun så mig, holdt hun op med at græde.

På boghylderne

fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)