Altings hjerte

Da han var ung, havde han troet, at kærlighed havde noget at gøre med forståelse, men han havde med alderen lært, at mennesker ikke forstod hinanden. Kærligheden var et ønske om at forstå, men efter mange nederlag døde det ønske ud, og så døde kærligheden måske også eller blev forvandlet til denne smertefulde hengivenhed, loyalitet, medlidenhed … Som hun sad der og læste digte, var hun tusinder af kilometer borte fra den pine, der fik hans hænder til at ryste og gjorde ham tør i munden. Hvis jeg var en figur i en bog, ville hun forstå mig, tænkte han, men ville jeg forstå hende, hvis hun bare var en romanfigur? Jeg læser ikke den slags bøger.

I vores hjerter findes en hensynsløs diktator, der er rede til at overveje tusindvis af fremmedes undergang, hvis det kan sikre lykken for de få, vi elsker.

Hans eksemplar af The Golden Treasury of English Poetry ledsagede ham overalt, men blev indtaget om natten i små doser – en strofe af Longfellow, Macaulay, Mangan: ”Go on to tell how, with genius wasted, Betrayed in friendship, befooled in love …” Han havde en forkærlighed for romantisk lyrik. Til offentlig beskuelse havde