bookmate game
Lucinda Riley

De syv søstre

Den internationale bestsellerforfatter Lucinda Riley udfolder sit fortælletalent som aldrig før i dette medrivende første bind i en ny stor serie baseret på legenden om stjernebilledet De syv søstre.
Schweiz 2007. Maia D’Apliese og hendes fem søstre er blevet kaldt hjem til deres barndomshjem Atlantis — en stor, smuk villa ved Genèvesøen — da deres elskede far, den sky mangemillionær, som de kalder Pa Salt, er død. De er alle blevet adopterede som små, og nu har Pa Salt efterladt dem hver især en ledetråd, der kan føre dem tilbage til deres sande ophav. Maias ledetråd fører hende til den anden side af Jorden, til en forfalden herskabsvilla i Rio de Janeiro i Brasilien.
Rio 1927. Midt i byens storhedstid har Izabela Bonifacios far store forhåbninger om at gifte sin datter ind i aristokratiet. Samtidig arbejder arkitekten Heitor da Silva Costa på det, der skal blive den berømte Kristusstatue, og planlægger en rejse til Paris for at finde den rette skulptør til opgaven. Den lidenskabelige Izabela længes efter at se verden og overtaler sin far til at lade hende tage med Silva Costa til Paris, inden hun skal giftes. Dér, i Paul Landowskis studie og i Montparnasses livlige caféer, møder hun den ambitiøse, unge skulptør Laurent Brouilly og indser, at hendes liv aldrig vil blive det samme igen.
Pressen skriver:
»En rigtig flot roman, der er helt på niveau med forfatterens tidligere udgivelser. […] Sproget er let, og historien fanger fra start.«
— Dorthe Marlene Jørgensen, Lektør
»I virkeligheden burde jeg elske komplicerede værker allerhøjst — men nogle gange er de bedste læseoplevelser dem, der “kun” har til formål at rive os med til en lidt mere glamourøs side af verden. Sådan en forfatter er Lucinda Riley, og hun skriver fantastiske romaner.«
**** — Femina
»et absolut must-read! Det er en fantastisk historie om kærlighed og tab. Læs den!«
****** — Charlotte Weisenfeld, chri chri
584 trykte sider
Oprindeligt udgivet
2016
Udgivelsesår
2016

Andre versioner af bogen

Har du allerede læst den? Hvad synes du om den?
👍👎

Vurderinger

  • Maria-Luisa Londorf Behrendthar delt en vurderingfor 7 år siden
    👍Værd at læse
    🎯Læseværdig
    🌴God til stranden

    Rigtig god og samtidig interessant og romantisk. Alt sammen på en gang.

  • Metmasuhar delt en vurderingfor 8 år siden
    🎯Læseværdig

    Anderledes, god og fængslende historie.

  • Christina Bøge Hansenhar delt en vurderingfor 8 år siden
    👍Værd at læse
    🚀Opslugende

    Fantastisk forfatter. Siderne vender sig selv ☺️

Citater

  • Peter Og Eva Warrerhar citeretfor 4 år siden
    Persongalleri

    ATLANTIS

    Pa Salt – søstrenes adoptivfar (afdød)

    Marina (Ma) – søstrenes barnepige og reservemor

    Claudia – husholderske på Atlantis

    Georg Hoffman – Pa Salts advokat

    Christian – bådfører

    D’APLIÈSE-SØSTRENE

    Maia

    Ally / Alcyone

    Star / Asterope

    CeCe / Celaeno

    Tiggy / Taygete

    Electra

    Merope (ikke fundet)

    Søstrene er opkaldt efter stjerne‍
  • betinasvenssonhar citeretfor 3 år siden
    Lad mig forsikre dig om, at jeg ville have fortalt dig det, hvis du havde spurgt, sådan som en af dine søstre gjorde for nogle år siden. Nu hvor jeg skal til at forlade denne jord, føler jeg, at det er rigtigst at give dig muligheden for selv at finde ud af det engang i fremtiden, hvis du skulle få det ønske.

    Ingen af jer havde en dåbsattest, da jeg fik jer, og I er, som du ved, alle sammen officielt registreret som mine døtre. Det kan ingen tage fra jer. Men jeg kan i det mindste pege dig i den rigtige retning. Så er det op til dig at vælge, om du ønsker at rejse tilbage til din fortid.

    På armillarsfæren, som du nu har set, er der et sæt koordinater, der angiver nøjagtig, hvor din historie begyndte. I kuverten ligger også et lille spor, der kan hjælpe dig videre.

    Jeg kan ikke fortælle dig, hvad du vil finde, hvis du beslutter at vende tilbage til dit fødeland, Maia. Men jeg kan sige, at din biologiske familie og dens historie berørte mig dybt.

    Jeg beklager, at jeg ikke får tid til at fortælle dig min egen historie, og at du måske til tider følte, at jeg holdt mange ting for mig selv. Mine handlinger havde til hensigt at beskytte jer alle sammen. Men selvfølgelig er ingen mand eller kvinde en ø, og efterhånden som I voksede op, måtte jeg sætte jer fri.

    Vi har alle sammen personlige hemmeligheder, men tro mig, når jeg siger, at familie betyder alt. Og at en fars eller mors kærlighed til sit barn er den stærkeste kraft på Jorden.

    Det er kun naturligt, at jeg nu ser tilbage på mit liv og fortryder mange af de beslutninger, jeg traf. Det er dog menneskeligt at fejle, og det er sådan, vi lærer og udvikler os. Mit største ønske er nu at give den visdom, jeg har samlet, videre til mine dyrebare døtre.

    Jeg tror, der er en del af dig, som på grund af de erfaringer, du har gjort dig, har mistet tilliden til menneskeheden. Min kæreste Maia – du skal vide, at jeg har lidt af den samme desillusion, og at den til tider har kastet en skygge over min tilværelse. Igennem de mange år, jeg har tilbragt her på Jorden, har jeg imidlertid lært, at der for hvert råddent æble findes tusinder af andre, hvis hjerter er fulde af godhed. Du er nødt til at sætte din lid til den godhed, der bor i os alle. Først da kan du leve og elske fuldt ud.

    Jeg vil nu forlade dig, min kære Maia. Jeg er sikker på, at jeg har givet dig og dine søstre meget at tænke over.

    Fra Himlen vil jeg altid våge over dig.

    De kærligste hilsner fra din Pa Salt
  • Kirsten Johannesonhar citeretfor 4 år siden
    Da de havde været på fazendaen i tre uger, kom Antonio derud for at tilbringe weekenden sammen med dem. Stemningen ændrede sig med det samme, fordi Fabiana begyndte at fare rundt for at gøre rent og satte sin mand i gang med at slå den allerede nydelige græsplæne og pudse de allerede skinnende kobberting, der hang på væggen i spisestuen.
    „Hvordan har din mor det?“ spurgte Antonio, da han ankom midt på eftermiddagen, mens Carla hvilede sig.
    „Hun har det meget bedre, Pai. Jeg tror, at hun vil være

På boghylderne

fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)