Byens spor 3

Livet er den tid, det tager at dø.

Han kan høre, det er langt væk, det er helt ovre på den anden side, men han kan høre det alligevel, han kan høre, at der er en, der lyner sin læderjakke op, hvilken tone er det, skal man smile eller blive bange?

– Jeg kan sgu ikke greje, om du er overklasse eller flipper.

Jostein går ned ad den smalle trappe og må først forbi endnu en vagt, der sidder ved et lille bord og sælger cigarer og cigaretter samt andet udstyr, man kan få brug for, om end normalt først senere på aftenen.

BUKET I SLAGTØJETS VASE

Først ville han ikke, men han kunne ikke slippe væk, Enzo Zanettis norske elev skulle være med.

Maj vil løbe over til hende, men ombestemmer sig, heller ikke dét magter hun, hun bliver blot stående et øjeblik, så vender hun sig hurtigt om, krummer ryggen, løfter skuldrene som alle de andre og går ned mod Karl Johan, forbi Wings Travel Bureau på hjørnet, mens Trude endelig får grønt lys, passerer Bondeheimen, tager smutvejen gennem Citypassagen, der munder ud i Akersgata, Oslos avisgade, hvor hun går til venstre og fortsætter det korte stykke hen til Aftenposten.

Du købte 221 fisketasker?!

Ekspedienten sænker øjenbrynene, har kunden drukket?

– Er det Deres spøg?

Sekretæren, der må være udlånt fra et gymnasium i nærheden, går ud i det lille køkken bag alle telefonerne.