For de fleste af os mærkes optakten eller invitationen til konflikten først i kroppen. Lang tid før vi når at tænke over, hvad modparten har sagt eller gjort, kommer jaget i maven eller spændingen af kæben.
Vores grundlæggende reaktion er fysisk, fordi vores grundlæggende erfaring med følelser er ikke-sproglig. Når små børn bliver bange eller kede af det, krummer de sig sammen om deres center, som om de ville beskytte sig selv, og når deres grænser bliver overtrådt eller deres behov ikke opfyldt, spænder de hele kroppen i raseri.
For os alle gælder det, at kroppens erfaringer er de første, vi har, og dem, der ligger allerdybest i os.