BOB

Altanen gjorde indtryk, de stod længe derude og betragtede Grøndalsparken og de gule etageejendomme, flot anlagte cykelstier, mens vi kom i tøjet og fik redt sengen løseligt.

Bob havde lyst til at tænde radioen, men frygtede violinmusik eller blues, han så ned på sine kondisko, snørebåndene var mere sorte end hvide. Han havde indimellem overvejet at lægge dem i blød, men problemet var hele tiden, at han skulle bruge skoene. I

En beværtning med grønt lys i vinduerne og kø helt ud på fortovet, folk stod i lange frakker og råbte.

– Her skal vi ind, sagde Vålse, faldt straks i snak med en mørkhåret pige i ridestøvler og alpehue. Hun var i byen med sin søster, de skulle have rom og cola.

En af pigerne fra læsegruppen havde bagt krydderkage. Hun var bekymret for, om den var klæg, den havde fået lige i underkanten på grund af togtiderne fra Greve.

Klokken halv tre gik han ud og fandt sin cykel og cyklede hjemad. Han tog en lille omvej forbi fuglekvarteret, steg af i en grøftekant. Himlen var allerede svagt lysere mod øst, han tænkte: Det var den sommer. Tre dage senere tabte han en knap bag Lollands Centret, den trillede hen i nærheden af et par kinasko, og det var mine.

Han havde aldrig tjent over atten hundrede kroner på en hel sommer, og han gik stadig med kam i baglommen. Når han tog ordet, holdt han det nogle gange lidt for længe.

Han satte sig på et trappetrin, besluttede at tænke over tingene, men det eneste, han havde i hovedet, var, om det virkelig ville være muligt at få vasketøj tørt udendørs på denne tid af året.

Men den blev straks taget, det fik ham til at smile.

Karkluden hang over vandhanen som aldrig før.

At gå hjem til sin mark, køre hen til sit cykelstativ. Se den anden vej, mens cyklen rustede ihjel. Han ønskede at bevare, hvad bevares kunne, han skaffede sytråd, holdt liv i en busrute. Ene mand midtfor, og før det kom han kørende en aften i november, med en ven bagpå. De skulle bese en roekule. Det flade lands alper. Roen kunne have været hvad som helst, det var kun et spørgsmål om tid og sted. Han groede ikke op, han voksede. Handlede ikke ind. Fik ikke kulden. Han krydsede et torv med de bedste intentioner, det var derfor, han forfulgtes af brosten. At tilhøre en plet. Han lå og talte med muld i mund, humus. Flyv op til Vorherre, bed om bare tre timers sammenhængende søvn