Man kan næsten sige, at han styrketrænede, før det blev rigtig moderne.
De ældre kollegaer kendte alt til hans ”særheder” og ignorerede ham oftest, men de unge var trætte af at se på hans opvisninger. Hvis vagtmesterkontoret pludselig skulle bruge en mand til en opgave, ville Nielsen nemlig ofte beklage og sige, at han ikke kunne forlade vagtstuen, da han ikke havde sin uniformsskjorte på. Ingen af de yngre betjente turde dog åbne munden og sige deres mening, når han var til stede.