Flere skal nå længere i uddannelsessystemet. Siden 2006 har der været bred politisk enighed om to vidtgående mål – at 95 procent skal gennemføre en ungdomsuddannelse og mindst 50 procent en videregående uddannelse.
Alligevel har tallene ikke for alvor rykket sig. En af de vigtigste årsager er manglende nytænkning omkring uddannelsens kerne: Undervisningen.
I det seneste årti er uddannelserne blevet mere snævert boglige og akademiske. Succes i folkeskolen handler udelukkende om det boglige, mange steder er de praktiske fag reelt smuldret bort. Samtidig er de boglige fag og uddannelser mere akademiske end før. Gymnasieelever skal lære videnskabsteori, og helt ned i folkeskolen afleveres synopser, hvor eleverne redegør for deres metodeovervejelser – undervisningsformer der tidligere var forbeholdt de akademiske uddannelser.
Konsekvensen er, at uddannelsessystemet bliver en fremmed verden for brede lag. Tallene viser da også, at de højtuddannedes unge klarer sig fint, det er frem for alt børn af faglærte og ufaglærte, som ikke når langt nok.
Lars Olsen præsenterer inspirerende eksempler på, hvordan uddannelsesinstitutioner landet over har valgt en mere konkret og praktisk tilgang – og dermed bragt undervisningen tættere på virkeligheden. Samtidig sættes eksemplerne i et bredere perspektiv. Hvis »flere skal nå længere«, må der gøres op med de barrierer, der skaber social og kønsmæssig ulighed. Uddannelsesverden har brug for intet mindre end en kulturrevolution.
Politisk indledning v. Christine Antorini (S) og Nanna Westerby (SF)
👍Værd at læse🚀Opslugende
