En god far

Hans farvelknus var hårdt og langvarigt. Hans hår lugtede uvasket med den sødlige duft, der er vagabondens kendetegn. Jeg spurgte ham, om han var sikker på det med pengene. Han smilede bare. Jeg fulgte ham med øjnene, da han gik, og følte mig inderligt magtesløs. Han var min søn, og jeg havde mistet kontrollen over ham, hvis jeg nogensinde havde haft den. Jeg var tilskuer nu, en observatør, der iagttog ham fra sidelinjen.