Når man taler om “at skrive godt”, er der en tendens til at identificere dette rent med skriften, altså den sproglige beherskelse, originaliteten i stilen, indsigten gennem den sproglige rigdom. Det er på en måde en rigtig identifikation. Den sproglige beherskelse drejer sig ikke blot om formfuldendte sætninger, grammatikalsk variation, stillejer og originalitet. Som jeg forhåbentlig har vist i begynderkapitlet, er sproget døren ind til en hel verden. Dét er en verden af indsigt, af skønhed, af stofbehandling, af kunst.