bookmate game
Lev Tolstoj

Krig og fred

I “Krig og fred” tegner Lev Tolstoj et psykologisk portræt af fem aristokratiske familier under Napoleonskrigene i starten af 1800-tallet. Tolstoj lader sine fiktive karakterer møde historiske personer, som præsenterer os for de krigens væsen på en helt personlig måde. Romantiske beskrivelser af overdådige baller i Moskvas finere selskab står i skarp kontrast til de grusomt realistiske skildringer fra slagmarken, mens krigen rykker tættere og tættere på og truer den komfortable tilværelse, som aristokratiet tager for givet.

Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.
1.084 trykte sider
Copyrightindehaver
Lindhardt og Ringhof
Oprindeligt udgivet
2016
Udgivelsesår
2016
Har du allerede læst den? Hvad synes du om den?
👍👎

Vurderinger

  • Vibeke Just Larsenhar delt en vurderingfor 4 år siden
    👍Værd at læse
    💡Lærerig
    🚀Opslugende

    Maner til eftertænksomhed.

  • Erik Johansen Jappehar delt en vurderingfor 12 dage siden
    👍Værd at læse
    🎯Læseværdig
    🚀Opslugende

  • Anders Porse Wett Haldhar delt en vurderingfor 4 år siden
    👍Værd at læse

Citater

  • Erik Johansen Jappehar citeretfor 12 dage siden
    Alt det, der tidligere havde pint ham, der tidligere havde fyldt alle hans Tanker: Formaalet med Livet, eksisterede ikke mere for ham. Hvad skulde han med Livsmaal nu, hvor han ejede den højeste Lykke: Troen paa en levende, allestedsnærværende Gud. Før sit Fangenskab havde han bestandig søgt at finde ud af Livets Mening, men denne Søgen havde i Virkeligheden kun været en Søgen efter Gud. Nu, under hans Fangenskab, var det pludselig blevet ham klart, ikke ved at gruble, men gennem en Slags Aabenbaring, at det var rigtigt, som hans gamle Amme forlængst havde sagt ham, at der findes en Gud, en Gud, der er overalt, og han forstod, at denne Gud, der ogsaa havde været Plato Karatajevs var uendelig meget større og langt mægtigere end den »mægtige Skaber af Universet«, som Frimurerne havde prist i saa høje Toner. Hele sit Liv havde han levet som et Menneske, der forgæves i det fjerne havde søgt det, der ligger lige foran ham. Han havde ikke forstaaet at se det store, uopnaaelige og uendelige, men kun følt, at det maatte findes et eller andet Sted og prøvet at finde det.

    Men nu forstod han dette store, evige og uendelige, han saa det nu i alt og først og sidst i det evigt vekslende Liv, og han forstod, at Evighedstanken gennemtrængte alt, baade smaat og stort. Og al hans tidligere Tvivl forlod ham, og for hver Dag følte han sig roligere og lykkeligere i Bevidstheden om, at der fandtes en Gud, uden hvis Vilje end ikke den mindste Spurv falder til Jorden.
  • Erik Johansen Jappehar citeretfor 16 dage siden
    Han var en hyppig og velset Gæst i Anna Pavlovnas Saloner og deltog begejstret i sin Datters »diplomatiske« Soireer, men det skete ikke saa sjældent, at han tog fejl og forfægtede de forkerte Standpunkter de forkerte Steder.
  • Erik Johansen Jappehar citeretfor 17 dage siden
    Han saa, at Czaren var omgivet af et helt Hof af Mennesker, der dels prøvede at smigre ham, dels hver især ønskede at drage ham til den Side, de mente var den rigtigste, eller som de kunde have størst Fordel af. Alle disse forskellige Partier gjorde alle Forberedelser usikre og vaklende og førte til en fuldkommen Hvirvel af Intriger, som i høj Grad var til Skade for Hærens Forberedelser.

På boghylderne

fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)