Ursula K. Le Guin

Altid hjem

Giv mig besked når bogen er tilgængelig
Denne bog er ikke tilgængelig i streaming pt. men du kan uploade din egen epub- eller fb2-fil og læse den sammen med dine andre bøger på Bookmate. Hvordan overfører jeg en bog?
  • Paul Char citeretfor 4 år siden
    Det er svært at huske, hvor lidt jeg vidste. Og alligevel er Givers råd godt, for nu da jeg ved, hvem min far var, hvorfor han var der, og hvordan han kom, hvem Kondorfolkene var, og hvad de lavede, nu da jeg har studeret den slags ting, er det min gamle, i sig selv værdiløse uvidenhed, der er værdifuld, nyttig og stærk. Vi skal lære, hvad vi kan, men hele tiden passe på, at vores viden ikke lukker cirklen, lukker tomrummet ude, så vi glemmer, at det, vi ikke ved, forbliver uendeligt, uden grænse eller bund, og at det, vi ved, eventuelt må dele den egenskab at være kendt med det, der benægter det. Det, der ses med ét øje, er uden dybde.
  • Paul Char citeretfor 4 år siden
    Andre børn sov på balkonen eller i en anden husholdning, når deres forældre ville være sig selv, og nu var jeg som de børn. Ligesom en killing gør, hvad alle andre killinger gør, sådan vil et barn også gøre, hvad andre børn gør, og det med en villen, der er lige så stærk, som den er tankeløs. Eftersom vi mennesker skal lære, hvad vi gør, er vi nødt til at begynde på den måde, men menneskelig tankevirksomhed begynder, hvor dette ønske om at være ligesådan hører op.
  • Paul Char citeretfor 4 år siden
    Da vi kom tilbage til Sinshan, var wakwaen ved at begynde, og ved solnedgang var drikkeriet godt i gang. Folk af Gul Adobe lo og dansede på fællespladsen og begyndte at danne møllevinge-heyiya-ifer, og folk fra de andre Huse drak for at indhente dem
  • Paul Char citeretfor 4 år siden
    Så rejste hun sig, strakte lidt på sig og var væk – som en skygge
  • Paul Char citeretfor 4 år siden
    Som vi gik langs nordøstsiden af Floden, indsnævredes Dalen, og vejen gik mellem lunde af oliven, blomme og nektarin, mellem vinskråninger anlagt i terrasser
  • Paul Char citeretfor 4 år siden
    Store dalege stod langs vejen for at give læ og skygge, sine steder elme, popler eller mægtige, hvide eukalyptustræer, så store og forvredne, at de så ældre ud end Vejen. Men den var så bred, at selv morgenskyggerne ikke nåede over den. Jeg troede, den måtte være så bred, fordi den var så gammel, men min mor forklarede, at den var bred, fordi de store flokke fra Øvre Dal efter Verden vandrede ad den ned til saltengene ved Nas Mundinger og efter Græsset igen op gennem Dalen, og nogle af de flokke bestod af tusind får eller flere. De var alle draget forbi, og vi mødte kun et par vogne med gødning, som fulgte efter de sidste af dem sammen med en gruppe lortede og hæse ynglinge fra Telina, der skovlede gødning op til brug på markerne. De råbte alskens vittigheder efter os, og mine mødre svarede leende, men jeg skjulte ansigtet. Der var enkelte andre rejsende på vejen, og når de hilste på os, skjulte jeg hver gang ansigtet igen. Himpi Men når først de var forbi, stirrede jeg efter dem og stillede så mange spørgsmål: hvem er de? hvor kommer de fra? hvor skal de hen? at Tapper begyndte at le ad mig og svare mig med spøgefuldheder.
  • Paul Char citeretfor 4 år siden
    Alt, hvad vi har, er den Tao-te-king, som er her, nu. Således også med oversættelser fra fremtidens eller en fremtids litteratur. At den endnu ikke er skrevet, det blotte fravær af en tekst at oversætte, gør ikke den helt store forskel. Hvad der var, og hvad der kan blive, ligger, som børn hvis ansigter vi ikke kan se, i tavshedens arme. Det eneste, vi nogen sinde har, er her, nu.
fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)