«Alting sker på faste tidspunkter. Der er regler for alting. Der er aldrig noget, der pludselig bliver noget helt andet, sådan som derhjemme.
Det er godt, og det er skidt.
Det er godt, når klokken ringer til spisning lige på slaget, og man kan gå ind og sætte sig og spise rigtig mad og nok af den hver dag.
Det er godt, hvis man er sulten, altså.
Det er skidt, hvis man er midt i at bygge en hule og lige har fundet ud af, hvordan man får taget til at bære. Skideirriterende. Smide alt hvad man har i hænderne og styrte af sted – bare for at spise!»
Hvad har jeg gjort? Det spørger Jens tit sig selv om, når han grubler over, hvorfor hans forældre sendte ham på kostskole.
Franz Berliner (1930–2014) har skrevet både voksen- og børnebøger. Mange af dem er inspireret af de sagn, han hørte, mens han arbejdede som radiotelegraf i Grønland. Sammen med sin kone, Bibi Berliner (f. 1931), har han endvidere skrevet en række socialrealistiske ungdomsromaner.
Jens er blevet sendt på kostskole af sine forældre, og det er ikke altid lige nemt at leve under skolens strikse regler og frygten for, at dem derhjemme bare har glemt ham.
