bookmate game
Nadia Kløvedal Reich

Det bedste man kan sige

Det bedste man kan sige er et portræt af en lille pige, der forsøger at navigere i et ofte kaotisk barndomsliv, og den voksne kvindes forsøg på at finde sig selv.

Nadia vokser op i halvfjerdsernes progressive miljø omkring kollektivet Maos Lyst, hvor hendes forældre, forfatteren Ebbe Kløvedal Reich og kunstneren Alice Møller Kristensen, ophæver kernefamilien og udlever tidens alternative livsformer mellem køns— og klassekamp, bevidsthedsudvidende stoffer og seksuel frigørelse.

Under pasningen af sin døende far og i samtaler med sin mor forsøger Nadia mange år senere at forstå det eksperiment, hun var en del af. En personlig og hudløs beretning om at bearbejde en usædvanlig opvækst og om at klare sig i kraft af fællesskabet.
256 trykte sider
Oprindeligt udgivet
2023
Udgivelsesår
2023

Andre versioner af bogen

Har du allerede læst den? Hvad synes du om den?
👍👎

Vurderinger

  • Lene Hinzhar delt en vurderingsidste år
    👍Værd at læse
    💡Lærerig
    🎯Læseværdig

    Bekræfter mine fordomme om livet i et kollektiv i 70 erne.

  • Mette Denninghar delt en vurderingsidste år
    👍Værd at læse
    💡Lærerig
    🎯Læseværdig

  • Erik Johansen Jappehar delt en vurderingsidste år
    👍Værd at læse
    💡Lærerig
    🎯Læseværdig

Citater

  • Ole Rejnhold Daugaardhar citeretfor 7 måneder siden
    At det bedste, man kan sige om en far, er, at han er en god onkel, stammer fra et antropologisk studie af et naturf
  • Erik Johansen Jappehar citeretsidste år
    Mine forældres utopier, selvrealisering og begær efter levet liv bor nu i mig som svævende sæbebobler. Indimellem fremkalder de i al deres poesi mod og lyst. Andre gange brister de, og jeg mærker tomheden, som jeg nu kender og kan tage hånd om.

    I troen på, at noget nyt kunne opstå, aflivede min far den biologiske familie. Jeg tænker på alt det, jeg er gået glip af, og på alt det, jeg har fået. Det ligger lige ved siden af hinanden.
  • Erik Johansen Jappehar citeretsidste år
    Vi valgte ikke hinanden som frisatte mennesker, og sammen kunne vi ikke længere nå ind til det autentiske. Forstillelsen var for stor. Den sammenhængskraft, der var vores ægteskab, var skabt på en fortid, som vi selvretfærdigt havde vendt ryggen. Der var noget, vi ikke turde forbinde os med, noget, vi ville væk fra, og dette forsøg på at komme væk førte os tilbage.

På boghylderne

fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)