Det er svært at acceptere den verden, vi er en del af nu, meget svært. Jeg ved ikke, om jeg – selv nu – accepterer det hele. Jeg ved ikke, hvordan det er muligt for mig. Men accept er bedre end fornægtelse, og måske er der også noget trods i det
Paul Eskekildehar citeretfor 5 år siden
Lingvisten ryster og bæver. Blikket flakker, og hun blinker hektisk med øjnene. Hendes læber bevæger sig, men ingen ord kommer ud
Paul Eskekildehar citeretfor 5 år siden
Du står og svajer, kigger ned
Paul Eskekildehar citeretfor 5 år siden
Ved en uudtalt beslutning gjorde de holdt et lille stykke fra bygningen
Paul Eskekildehar citeretfor 5 år siden
mere end noget menneske kan udholde
Paul Eskekildehar citeretfor 5 år siden
uden så meget som at kaste et blik bagud
Paul Eskekildehar citeretfor 5 år siden
Noget ældgammelt skinner ud af hans øjne, stirrer ud på dig
Paul Eskekildehar citeretfor 5 år siden
En tøven og et sideblik, der gransker dig for at finde en skjult bevæggrund eller et næste træk, som han måske ikke kan se
Paul Eskekildehar citeretfor 5 år siden
at du er nødt til at blive stående i nogle lange sekunder og kigge ned, fordi du er bange for, at den kan ses i dit ansigt.
Paul Eskekildehar citeretfor 5 år siden
Hvilke andre folk? Hvilke andre folk tænker du på?« bider du hende af og fortryder det omgående