Personlig og humoristisk bog om, hvad der sker med dig og dit spejlbillede, når du pludselig skal vænne dig til, at nogen kalder dig for farmor eller morfar.
At få børnebørn er et af de øjeblikke i livet, hvor dit spejlbillede virkelig hænger skævt. En morfar er jo enten en lur på sofaen eller en gammel mand med munden fuld af Werther’s Original i dårligt synkroniserede tv-reklamer, mens en mormor er en, der enten har løs hud på overarmen eller bliver ædt af ulve i gamle eventyr.
At være bedsteforælder har derfor naturligvis ikke noget med dig at gøre — lige indtil det har alt med dig at gøre. Farmor eller mormor er ikke bare en titel, men en helt ny identitet. Stafetten mellem generationerne er givet videre, og det er din tur til at rykke en plads på bænken. Dine børn har fået børn, og du skal nu til at sætte dig ind i, hvad hundene fra Paw Patrol hedder og igen vænne dig til lugten af fyldt ble. Én gang for alle må du indse, at du er blevet ældre, og at det ikke er en straf, men faktisk tværtimod fuldstændig fantastisk, fordi dét at blive ældre bare er noget andet, end det var engang. Du arbejder stadig, rejser, vinterbader, bestiller endagsbillet til COPENHELL. Og nu har du så ovenikøbet også børnebørn.
Det er nogle af de ting, Verdens bedste bedste handler om. Om det lille barnebarn foran dig, som bare ved at være der gør verden så meget større, og om den måde det pludselig — og lykkeligvis — får dig til at se på dig selv på en helt ny måde. Om at gribe livet forfra, om små øjeblikke og stor lykke. Om dit nye spejlbillede og om at se din alder i øjnene.
