Varmen var så uudholdelig, at den gav gåsehud, men ikke på grund af solens stråler. Himlen var fuldstændig overskyet, overdækket af tætte, store skyer, der så ud, som om de var lavet af ørkensand, og som gjorde luften tung som en gravsten. Kort tid efter begyndte der at falde store og spredte regnedråber, en varm regn, der mindede om kyllingesuppe. Når vandet ramte fortovet, klæbede en tyk damp, der lugtede af fugtig jord, sig til kroppen som et vådt klæde. De satte farten op, fordi skyerne var begyndt at blive mørke og var kommet nærmere; en brummen var blevet til en snerren, der varslede, at en storm var på vej.