Elektra

Jeg har det alt for varmt i jakkesættet, slipseknuden strammer i halsen. Svedlugten i stuen er bedøvende, og det er ikke kun min egen.

Verset fra Jakob Knudsens salme fylder resten af stenen. Jeg er nødt til at købe en ny, når Regitze skal begraves herude:
”Lad mig nu kun drage ad natmørkt hav,
lad mig ikkun stævne imod min grav.
Livets Gud mig skærmer, jeg er hans barn,
ud hans hånd mig river af dødens garn”