Når moderkagen er afstødt, trækker livmoderen sig sammen ved hjælp af de såkaldte efterveer, så blødningen fra såret i livmoderen mindskes. Oplever du kraftige efterveer, kan Paracetamol, for eksempel Panodil og Pamol, lindre smerterne. For nogle få kvinder sidder moderkagen fast, og det kan være nødvendigt at fjerne den med et mindre operativt indgreb, som kan foregå i fuld narkose, for at undgå blødning.