Enkeltbillet til Sydfrankrig er en uundværlig hjælp til alle, der drømmer om at slå sig ned i Sydfrankrig — men også til dem, der allerede har taget dette store skridt.
Bogen fortæller levende og nuanceret om, hvordan livet i det sydfranske kan forme sig. Om naturen og lyset, om kulturliv og fritidsmuligheder, om det danske fællesskab og Club Danois.
Bogen rummer også mere praktiske ting som leveomkostninger, franske håndværkere, sundhedsvæsenet m.m. Forfatteren gennemgår i samarbejde med førende eksperter aspekter af det franske samfund, man som bosiddende er nødt til at kende.
Få svar på centrale spørgsmål om blandt andet:
— faldgruber ved handel med fast ejendom
— den nye franske arvelov og dens konsekvenser
— forholdet mellem dansk og fransk boafgift
— hvordan fransk indkomstskat og formueskat beregnes
— forskelle mellem danske og franske forsikringsbetingelser
— boligpriserne i de forskellige distrikter, samt hvem der typisk foretrækker hvilke områder.
Bogen er ikke blot et opslagsværk for udlandsdanskere. Den er også en nyttig vejleder for de mange danskere, der flirter med tanken om at flytte ud.