bookmate game
Jenny Colgan

Det regner med mænd

I Londons pulserende byliv har kærligheden trange kår. Så langt øjet rækker er der kun kvinder, kvinder, kvinder! Hvor er alle de dejlige mænd henne?
Katie er glad for ikke at leve i en verden domineret af mænd. Men der kunne dog godt være lidt flere drømmeprinser. I London er der flere end 25 000 kvinder end mænd, og statistisk set er der større sandsynlighed for at blive ramt af lynet end Amors pil, så det er ikke ligefrem, fordi den store kærlighed tegner sig klart i horisonten.
Derfor beslutter Katie sig for at udskifte byliv og høje hæle med det skotske højland og mudrede gummistøvler. Den afsides beliggende by Fairlish har nemlig noget, London ikke har — mænd! Mænd i stride strømme!
Katie nyder opmærksomheden fra alle sine mandlige beundrere, særligt den pragtfulde Iain. Den eneste mand, hun ikke er helt så besnæret af, er hendes nye chef, den gnavne Harry. Harry er desuden på kant med Iain, og hun burde nok ikke komme imellem dem …
Selv om det regner med mænd i Fairlish, er livet på landet dog ikke en dans på roser, men nu hvor Katie har taget springet, kan hun så overhovedet vende alt det sjove ryggen og drage tilbage til storbyen?
335 trykte sider
Oprindeligt udgivet
2022
Udgivelsesår
2022
Oversætter
Marie Kopp

Andre versioner af bogen

Har du allerede læst den? Hvad synes du om den?
👍👎

Vurderinger

  • Anette Elisehar delt en vurderingfor 6 måneder siden
    👍Værd at læse
    😄Vildt sjov
    🐼Vildt sød

    Skøn og sjov historie

  • Vibeke Anja Lundhar delt en vurderingfor 3 måneder siden
    🔮Overraskende
    💞Superromantisk
    🌴God til stranden
    🐼Vildt sød

  • Marianne Hansenhar delt en vurderingsidste år
    👍Værd at læse

Citater

  • Vibeke Anja Lundhar citeretfor 3 måneder siden
    Siden Iain havde trykket hendes hånd, havde hendes indre kørt i samme rille igen og igen som en vinylplade, der var gået i hak, med ordene: „grønne øjne grønne øjne snave snave lækker wow snave snave grønne øjne“ igen og igen.
  • Trevor Doighar citeretfor 2 år siden
    Det regner med mænd
  • Karin Balle Madsenhar citeretfor 3 år siden
    Hun havde gået en lang tur, hvilket Katie tænkte måtte være sundt, indtil hun opdagede, at hun var gået så langt, at hun kunne opfange et mobilsignal, og så havde hun insisteret på at få hele den barske historie fra Olivia.

    „Gudskelov, at der ikke er nogen internetcafé,“ knurrede hun. „Så ville han have fået en ordentlig omgang fra mig. Og det får han alligevel. Han kommer til at betale for det her. Eller, det gør han jo allerede – nu hænger han på den kællings yngel på livstid.“

    Katie krympede sig, men lod det passere. Okay, Clara var hjernedød og selvoptaget, men hun var ikke ond ... bare
    tankeløs, ligeglad ... og andre karaktertræk, der lå til familien. Hun sukkede i sit stille sind.

    „Åh, søde.“ Hun klappede Louise på ryggen. „Du havde det lige så godt.“

    „Nej, jeg havde ej,“ jamrede Louise. „Hvordan kan det lade sig gøre? Hvordan kan jeg have et job, et liv, og have den alder, jeg har, og et kreditkort og alligevel lade en mand få mig så langt ud? HVORDAN?“

    „Fordi du er et menneske,“ sagde Katie. „Det er menneskeligt. Og du er et ordentligt menneske, ikke en psykopat eller noget.“

    „Nej, bare en luder,“ sagde Louise.

    „Kan vi ikke holde op med at bruge det ord? Jeg ville ønske, at folk ville holde op med at bruge det ord.“

    „Men ...“

    Og så kom det frem. Louise havde gået en del kilometer for lede efter et signal, og hun var enormt træt, og så havde hun mødt en venlig og ekstremt hjælpsom vildtfoged, og de havde talt lidt sammen, og han havde været meget forstående og havde inviteret hende ind på et glas whisky på sit kontor, og for at gøre en lang historie kort ...

    „Jeg knaldede med en totalt fremmed i en vildmarkshytte!“ vrælede Louise og savlede ud over de klamme nylonlagner. „Og jeg var lige ved at være på rette vej!“

    „Det er du stadig,“ sagde Katie trøstende. „Det lover jeg, Louise.“

    „Jeg vidste ikke engang, den slags fandtes!“

    „Såh, såh,“ sagde Katie.

    Louise skjulte ansigtet i hænderne. „Hvorfor? Hvorfor skulle jeg absolut gøre det igen? Hvorfor?“

    Katie gav hende et stort knus. „Var han lækker?“

    „Han var okay,“ sagde Louise med lille stemme.

    „Ja?“

    „Okay, han var skøn. Muskuløs og det hele.“

    „Og nu glemmer vi alt om det,“ sagde Katie.

    Louises tårer var aftaget lidt. „Altså, så slemt var det heller ikke.“

På boghylderne

fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)