Historisk materialisme — en videnskabelig historieteori på materialistisk grund — har i perioder spillet en afgørende rolle for den historieforståelse, der ikke kun sætter det som sin opgave at forklare historiens delelementer, men også leder efter forklaringer på dens sammenhænge, konflikter og drivkræfter. Centralt i denne historieteori står mennesket som et samfundsskabt og samfundsforandrende subjekt, der ikke kun er historiens skaber, men også dens formidler og fortolker. Præget af oplevelser under skiftende forhold forandres også menneskenes egne opfattelser af sig selv og den verden, de bebor.
Hvis det er tilfældet, kan vi så tro på fortidens opfattelser? Og vores egne? Gennem disse spørgsmål har teorien givet næring til postmodernismen, der i dag er med til at relativisere samfundsdebattens forhold ikke kun til fortidens problemer, men også til nutidens.
I Historisk materialisme argumenterer cand.mag. i historie Reinout Bosch for, at vi — stillet over for denne udfordring — må lade nutidens problemer være vejledende for, hvilke spørgsmål vi stiller til fortiden. Han argumenterer for, at spørgsmål rejst i fortiden, nutiden og fremtiden må grunde i en sammenhængende teori, hvis de skal overskride vores personlige oplevelser. Det er nemlig centralt, at vi mennesker kender vores egen historie i sin helhed, hvis vi vil forandre vores nutid og fremtid. Skal vi forstå fortiden — og lære af den — behøver vi samtidig en metode, der formår at kunne konceptualisere historien.
