Konsekvenspædagogik

Man forbiser, at alle mennesker er lige

i den forstand, at alle har egenskaber og være-måder, som er særegne for det enkelte individ og dermed forskellige fra alle andre.

flere og flere børn og unge får et liv uden uddannelse og den anerkendelse, som hentes fra andre ved at kunne noget og ville noget. Ikke fordi de fra naturens hånd er født asociale, eller fordi de ikke har vilje til at ville være en del af den sociale virkelighed, men fordi ingen har stillet krav til dem om at udvise modenhed og social ansvarlighed i relationer til andre.

et vigtigt kendetegn for pædagogikken har været opgøret med de opdragelses- og socialiseringsbegreber, hvor mennesket opfattes som et mere eller mindre viljeløst offer for social arv4 og medfødte biologiske egenskaber

udgangsposition kan tilegne sig en forståelse for deres sociale og personlige ansvar for deres tilværelse. Og det er en virkelighed, som er vigtigere end enhver teoretisk sandhed.
Der har i alle udviklingsårene været en stor interesse for Konsekvenspædagogikken. Mange har opfattet den som et kvalificeret bud på, hvordan det sociale kan indtænkes og gøres til grundlaget for en pædagogisk indsats uden at forfalde til at gøre pædagogik til behandling eller en terapeutisk aktivitet. Den er også blevet tolket som et modspil til den „laden-stå-til-holdning“, der på det sociale plan har præget den antiautoritære pædagogiske