Jeg er f*cking hot

Det er ikke flovt at have krogede hænder eller at blive og være syg, det er et menneskeligt vilkår, og vi skal være venlige over for folk, der har en lidelse, da lidelsen i sig selv er rigelig at skulle forlige sig med.

Nogle gange skal jeg igennem processen med skældud et par gange, før jeg indser, at det er det, jeg har gang i, men når erkendelsen endelig indfinder sig, har jeg opdaget, at der kun er en eneste vej at gå, og den vej hedder venlighed og et kærligt blik. Fordømmelse og en hård tone er simpelthen for anstrengende og skaber et virkelig dårligt indeklima.

”Caminante, no hay camino, se hace camino al andar”

det allerbedste, vi kan gøre for hinanden, er at acceptere der, hvor vi er, og dem vi er, i medgang og modgang, uden fordømmelse

hvis en ny begyndelse virkelig er ny, føles den som en krise. Alle virkelige forandringer bør i første omgang skræmme dig. Hvis du ikke er bange for dem, er det ikke rigtige forandringer.

krise blot er en ny begyndelse:

tingene er, som de er, i altings forgængelighed.

Der er ingen tvivl om, at det er i parforholdet, vi udspiller vores største dramaer, og det er også i den arena, dramaerne fra vores barndom virkelig får plads og luft. Det handler måske om, at det er der, vi føler os mest elskede og derfor trygge nok til at slippe dæmonerne løs. Men måske handler det også om, at vi i den tætteste kærlighedsrelation, vi indgår i, igen kommer i kontakt med de oprindelige kærlighedsbilleder, der blev tegnet i vores indre landskab som barn.

et menneske ikke kan blive en fiasko, at vi, uanset hvad vi bliver til, uanset hvad vi er, har en værdi og er noget helt særligt, hver og en af os. J

Du lægger dig på gulvet, enten på et tæppe eller en lille madras, og gerne med hovedet på en pude, eller hvad du har til rådighed. Det vigtige er, at du ligger behageligt og kan slappe af under øvelsen.
Du begynder med at vælge det barn, du vil arbejde med. Når du først har fokus på et bestemt barn, skal du gerne lave øvelsen hver dag i et par uger på det samme barn. Øvelsen tager mellem 10 og 20 minutter, alt efter hvad der passer bedst til dit temperament.
Du lukker øjnene, og så går du i gang med at visualisere: Du forestiller dig dit barn stå ved bredden af en flod. Floden kan være så bred eller smal, som du vil. Vandet løber brusende forbi. Om livet har dit barn et tykt reb, det samme har du. I er forbundet af rebet om jeres talje. Når du har det billede på plads, er der fire trin i øvelsen.
1.Mærk rebet om dit liv og mærk, at hver gang du eller dit barn bevæger jer, så bevæger rebet om jeres liv sig også.
2.Visualiser, at barnet binder sin knude op og smider rebet i vandet.
3.Visualiser, at barnet vender sig om og går.
4.Mens barnet går, visualiserer du, at der kommer lys fra dit hjerte på barnet og den vej, det går på.
Igennem øvelsen giver du dit barn frihed til at gå væk fra dig, samtidig med at du sender det af sted med hjertet og med lys. Når du har gjort det, så tillader du alle de følelser, der for dig er knyttet til øvelsen af at give slip. Alt hvad der måtte komme af frygt, sorg, vrede, glæde og så videre. Du giver plads til følelserne inde i dig.
Øvelsen er en symbolsk tillidsgave, du giver dit barn.
Bum – det var det.