bookmate game
Bøger
Maksim Gorkij

Mellem fremmede

Mellem fremmede er anden del af Gorkijs berømte selvbiografiske erindringstrilogi. Som ni-årig må Gorkij selv skaffe sig føden og sendes ud at tjene. Han får i første omgang plads som lærling i en skotøjsbutik, siden hos moderens familie som tjenestedreng. Begge steder udnytter man ham groft og hundser med ham. Omgangstonen er rå. Dog finder han i et rigt nabohus et refugium hos den smukke hustru til en oberst, der forsyner ham med bøger, som han sniger sig til at læse om natten ved et blaffende stearinlys. Siden får han tjeneste på en Volga-floddamper som kokkemedhjælper og opvasker. Også her befinder han sig blandt samfundets randeksistenser og må arbejde hårdt for udkommet. Som han bliver ældre, bliver jobbene bedre. Han får job som lærling på et ikonmalerværksted og som opsynsmand på byggeværksteder. Overalt gør Gorkij iagttagelser af menneskene og omgivelserne, der senere giver næring til hans fortællinger.

«Ingen anden skikkelse i den russiske historie er 'folk' i en så eminent forstand som Gorkij. 'Barfoden', der steg op, ene og ukendt, fra dybet i det russiske liv. Ingen har trodset dette russiske liv som han, og ingen anden røst har så klart og gribende som Gorkijs formuleret folkets ene fornødne: Lys over landet.» – Ejnar Thomassen, Maksim Gorkij, Et russisk menneske, Indledning til Min barndom

«Ikke blot rummer Gorkijs værk en eventyrlig stor række fængslende og spændende begivenheder, men menneskeskildringen er på sin vis genial, uovergået af nogen som helst skribent … Den, der forsømmer at læse Gorkijs erindringer, berøver sig selv en af de mægtigste oplevelser, litteraturen har at byde.» – Chr. Rimestad
423 trykte sider
Copyrightindehaver
Bechs Forlag
Oprindeligt udgivet
2016
Udgivelsesår
2016
Har du allerede læst den? Hvad synes du om den?
👍👎

Citater

  • Vivi Annette Jensenhar citeretfor 6 år siden
    Og en dag står så den 17-årige Gorkij alene, uden slægt, uden hjem eller tilhold, på flodbryggen i Kasan, en éner fortabt i Volgas brogede skarer af lastdragere, vagabonder, glædespiger og al slags skummelt kæltringepark, – alene med sine to næver og sin hårde pandebrask.
  • Vivi Annette Jensenhar citeretfor 6 år siden
    »Jesus Kristus, du evig levende Frelser! Lad dit hellige navn lyse i mit hjerte hver dag og hver time i mit liv!«
  • Jacob Thybringhar citeretfor 7 år siden
    Foran mig sidder dette menneske og berører mit knæ med sit – et livsvarmt, tænkende væsen; der er i ham noget, jeg trænger til i mit liv, noget, som skal udvide og fuldende mit jeg. Et ubegribeligt, kompliceret væsen – et kar, indesluttende en ufattelig tankehvirvel. Hvordan jeg end forholder mig til ham – han er en del af mig selv, lever et eller andet sted i mig, min tænken beskæftiger sig med ham, og på min sjæl hviler skyggen af hans. I morgen – om en time slettes han ud med alt, hvad der skjuler sig i hans hoved og hjerte, og hvad jeg tror at læse i hans skønne blik. Når han ikke mere er til, er en af de levende tråde, der forbinder mig med verden, bristet; vel bliver erindringen tilbage – men den er for evigt begrænset og uforandret, indesluttet helt og holdent i mig. Det levende, det foranderlige er borte ...
    Men dette er kun tanker, og bag dem ligger det, som ikke kan fattes i ord – det, som vækker tanken, som bydende tvinger til fordybelse i alle livets fremtoninger og af hver enkelt fordrer et svar – dette hvorfor?

På boghylderne

fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)