Meter i sekundet

Jeg elsker min svigerfamilie, men jeg trives bedst i disharmoni mellem syge mennesker. Det er i misforståelsernes verden, jeg har min gang, jeg registrerer konflikter, som andre mennesker trækker vejret. Helt automatisk analyserer jeg et tonefald, bemærker skarpheden i udkanten af en stemme. En såret følelse, en forurettet trækning ved munden, spændte kæber, løftede øjenbryn. Jeg kan glatte ud som ingen anden og afparere uenigheder på subtile måder, egentlig burde jeg have et firma. Min store sorg er, at normale familier ikke har brug for mine ydelser. Jeg smiler og leder efter faresignaler, sidder på spring, klar til at frelse dem fra noget, der aldrig vil ske. Skilsmisser er en by i Rusland, og godmodigheden går sin gang i sofaarrangementerne. Til jul rejser vi hjem til fødegården, og svigerdøtrene fjerner kernehuse og laver æbleflæsk. Vi anretter osteborde med rød og gul peberfrugt og folder servietter med glade nisser på. Jeg tager mig sammen og passer ind, det bedste jeg har lært. Du kan godt, hvisker jeg til mig selv, du er ubevægelig og hvid som en statue, du er et guldindrammet maleri i din farmors spisestue, du er hjorte og skovsøer, vuggende åkander. Du er IKEA, panisk zoom på blomsternes kronblade, dugdråber i solskin, millionvis af reproduktioner. Du er så neutral, at du hænger overalt på verdens hotelværelser, du er det sidste, folk ser, inden de sænker sig ned i badekarret og skærer pulsårerne over, du passer ind i ethvert hjem. Kære David. Det er min lille remse, måske kan den virke for din mand. Vis barmhjertighed. Harmoni falder ikke alle mennesker naturligt.

Er der noget, der kan gøre mig paranoid, er det andre folks tillid, jeg får lyst til at svigte hurtigst muligt, simpelthen for at få det overstået.

Kære besværlige
Som mange andre holder jeg af at stå ved rælingen, når jeg er ude at sejle. Jeg har lagt mærke til, at de fleste, der ser direkte ned i det brusende hav, holder fast i rækværket, som om noget kunne suge dem nedad. Jeg tror, at der findes to slags mennesker på nattens skibe. Dem der er bange for at falde, og dem der er bange for at hoppe. Er der noget, der kan gøre mig paranoid, er det andre folks tillid, jeg får lyst til at svigte hurtigst muligt, simpelthen for at få det overstået. Da min kæreste for ti år siden forelskede sig i mig, følte jeg et stik af medlidenhed. Jeg så på hans strålende øjne og tænkte: Det her kommer du til at fortryde. Big time. Hans kærlighed er uforsigtig og forsvarsløs, og selv midt i mit vanvid ser han på mig, som man ville betragte en naturkatastrofe, der ikke efterlader et kontinent uden håb. Kære besværlige. Lyt ikke til Sting, for han springer over, hvor gærdet er lavest. Den vigtigste opgave i et parforhold er at tøjle sit selvhad. Det fine ved kæresters kærlighed er, at de modtager vores sorger som små gaver. Tak, siger de og bærer dem med sig, som var det deres eget mørke. Sådan kan livet være så smukt.
Kærlig hilsen Brevkassen

Som pårørende må du forstå, at faktoister ikke selv kan gøre for det. De kan let forveksles med påståelige mennesker, og det er uretfærdigt. For faktoisten handler det ikke om at få ret, men om en ømhed for fakta. Præcisionen er et livsmål for dem. Det giver sig selv, at faktoister bør indgå ægteskaber med ligesindede eller med en, der sætter pris på deres viden om verden. Det store sammenstød finder sted, hvis de lever med en føloid person, der i dette tilfælde er mig og muligvis også dig. Jeg nærer en kærlighed til følelserne og mener, at man uproblematisk kan referere til dem som kendsgerninger.

Man er målløs over magtovertagelsen, der er umulig at forestille sig, inden man har været vidne til sit eget fald.

Jeres planer og drømme er den majstang, vi andre danser omkring. Bagefter tager vi hjem, fordi vi har travlt. Så rydder I op, mens I tænker på, hvor sjovt det kunne være at leje kanoer og sejle på Gudenåen i sommeren toogtyve. Af hjertet tak.

smileys, vedhæfter vejrudsigter og forslag til fornuftig påklædning. Jeg ved ikke, hvorfor vi altid driller Mathias, men det er nok, fordi det er så nemt. Som mange andre er både min kæreste og jeg magelige mennesker. Vi indtræder i begivenhederne, som om verden var opfundet for vores skyld. Man finder magelige mennesker i alle vennegrupper. Du kan kende os på, at vi altid medbringer chips eller snaps til sammenskudsgilder. Vi er meget sensitive og svarer i sidste øjeblik. Føler, at livet lukker sig, når vi har for mange aftaler. Anser tiden som noget abstrakt, der har sin egen vilje. For os er det svært at forstå noget, som ellers er ret åbenlyst. Uden dato, ingen julefrokost. Det betyder noget, at der bliver pyntet op og arrangeret transport. Vi ankommer med skæve smil, og fordi vi har dårlig samvittighed, bliver vi lidt onde. Ro på battet, siger vi til Mathias, eller hakuna matata. Men noget er værd at huske. Der er en grund til, at det er to tegneseriefigurer, der har lært os det motto. Vores verden er ikke skabt af Walt Disney, stjernerne samler sig ikke til et løvehoved, som fortæller os, hvem vi er, men det gør I. Kære planlægningsheks og kære Mathias. Undskyld. Man driller altid dem med store hjerter. Forbliv ukuelige, ryd min kalender, spild min tid. Jeres planer og drømme

Kære ungdom, siger jeg. Det er behageligt at blive ældre, men livet bliver også mere ufarligt. Man bliver sværere at slå ud af kurs og overlader scenen til andre med en træt håndbevægelse. Skarpheden forsvinder, porerne bliver større, kroppen lægger sig på plads i bløde folder, ikke kun fordi den giver op, men også fordi den finder fred.

I tror, at ungdommen er et karaktertræk, råber jeg. I vandrer rundt i hinandens drømme med samme alvor, som var det selveste virkeligheden. I er upåvirkede af tiden, den er en uendelig slette, I slår vejrmøller på. I ikke bare lever i nuet, I er nuet, og derfor elsker vi jer. I lokker os med jeres glatte hud og klare øjne, men vi har en viden, vi holder hemmelig for jer. En dag vil jeres hud langsomt løsne sig fra knoglerne, rynkerne vil tegne jeres ansigter op og håret blive gradvist tyndere.

Hvis du er sjov, skal du ikke lede efter en, der også er sjov, men en, der gerne vil grine. Er du god til at lave mad, så jag ikke en kok, men find en, der er sulten.